173. Ethundredetreoghalvfjerds. Det er antallet af kunstnere jeg har fotograferet i løbet af 2017. Det er mange, synes jeg. Sidste år var tallet 136. Det har været et helt fantastisk år hos POPLISH, med masser af fart på – og en masse legender er i kassen.

Det startede med en opgave for Guldpige i januar og sluttede med Scorpions i november. Selvom jeg ikke har fotograferet en eneste koncert i december, har jeg altså slået min egen rekord på kun 11 måneder. Det er lidt vildt at tænke på i retrospekt. Mens man er i gang, tænker man ikke så meget over det.

Som altid begynder mit år altid med en masse koncerter på Godset i Kolding, hvor jeg er husfotograf. Februar blev dog måneden hvor mit koncertår peakede første gang. Det var nemlig tid til at indvie spritnye Royal Arena i Ørestaden. Endda med mine helte fra legendariske Metallica. Jeg har lyttet til thrashens konger så langt tilbage jeg kan huske.

Metallica, Royal Arena

Foto: Lasse Lagoni

Herefter begyndte det for alvor at gå stærkt. Bryan Adams, D-A-D og Dizzy Mizz Lizzy, The Weeknd, Skunk Anansie og Drake. var på plakaten i løbet af årets første måneder. Snart var det tid til festivaler. Det startede med SPOT Festival i Aarhus, der ikke var sindsoprivende for mit vedkommende. Det sjoveste ved SPOT var faktisk svipturen til Herning midt i det hele. John Mayer var på besøg.

Heldigvis kommer Jelling Musikfestival kort efter, og det er altid sjovt. Første gang på græs i sæsonen. Så er vi for alvor i gang. Her var der gode oplevelser med dygtige danske musikere og en god gang rock med Black Star Riders. Rod Stewart droppede vi. Han smed fotograferne væk meget kort tid inden showstart. Så kan han få den midterste finger i stedet.

Inden maj blev til juni, og Heartland Festival stod på programmet, var jeg en tur forbi Parken, hvor Depeche Mode gav koncert. Det var ret fedt at fotografere dem, men også udfordrende, da vi fik at vide inden koncerten, at  Dave Gahan ville gå ud af catwalken i løbet af de første tre numre, hvor vi fotograferede, så jeg stod klar der, så der kunne komme guldbilleder i kassen, men han kom aldrig derud, så alle mine billeder endte med, stort set, at være på lidt længere afstand.

Depeche Mode, Parken

Foto: Lasse Lagoni

På Heartland var det et altoverskyggende højdepunkt, nemlig Eddie Vedder, der, selvom han var røvkedelige at fotografere, tog Nanna med på en meget bevægende rejse. Det er en af de allerbedste artikler der er udgivet på POPLISH i 2017. Hvis du ikke allerede har læst den, så skal du gøre det nu.

Jeg forlod Heartland tidligt på sidstedagen, da jeg skulle til Skive for at fotografere for KATO. Herefter skulle jeg have ladet mine batterier op, inden NorthSide stod for døren. Her var Thomas Helmig og Radiohead mine to store højdepunkter. Især Helmig var fantastisk på hjemmebanen, og havde øjensynligt et større publikum end Radiohead, der ellers var det absolutte hovednavn, men som også havde styrtende regnvejr imod sig.

Traditionen tro, blev NorthSide erstattet med Tinderbox. De to festivaler er altid en fornøjelse at være arbejdende presse til. Fremragende faciliteter og de sødeste mennesker der står for det hele. Tinderbox bød på en hæder for et af mine billeder af Chinah, der blev kåret til torsdagens bedste foto. Den slags bliver man så glad for, da konkurrencen er hård og der er SÅ mange dygtige fotografer på festivalerne.

Chinah, Tinderbox, Stage 4, TB17

Foto: Lasse Lagoni

Direkte fra Tinderbox til Roskilde Festival, hvor den bl.a. stod på Rag’N’Bone Man, Future Islands, Tinashe, Lorde og Ice Cube. Dog var det i opvarmningsdagene den største oplevelse kom, da jeg tog til København for at fotografere Guns N’ Roses i Parken.

Selvom vi fotografere blev placeret på lang afstand fra scenen, var det nu stadig en stor oplevelse at opleve Axl Rose, Slash og Duff McKagan på den samme scene. Det var ikke noget jeg havde troet på nogensinde ville ske igen.

Guns N' Roses, Parken

Foto: Lasse Lagoni

Efter Roskilde, var jeg i Grenaa med KATO, hvorefter der stod GRØN17 på programmet. Jeg fotograferer for GRØN og havde et par vanvidsdage, hvor jeg fotograferede starten i Valby, nedpakning samme sted, opstilling i Kolding og herefter selve koncerten i Kolding. Altsammen indenfor ca. 36 timer.

Herefter opgaver for KATO og Burhan G, hvorefter min yndlingsfestival stod for døren: Smukfest. Jeg er kommet der som alm. gæst i årevis, men siden 2014 har jeg været der som presse, og det er altså noget helt specielt at være i bøgeskoven som presse. Især blandt os fotografer, er der et unikt sammenhold. Smukfest er bare fantastisk.

Jeg vil fremhæve Jamiroquai, Nik & Jay og Kakkmaddafakka, foruden Burhan G, Mads Langer og Suspekt, som jeg lavede for kunstnerne selv.

Nik & Jay, Smukfest, Smuk17, Bøgescenerne

Foto: Lasse Lagoni

Efter Smukfest, der var årets sidste festival, stod den på Godsets koncerter, samt nogle ture til Royal Arena, hvor Sting, John Legend og Nick Cave gav koncerter. Alle tre koncerter var kendetegnet ved en eller anden form for begrænsning. De to førstnævnte skulle fotograferes på lang afstand, mens sidstnævnte tillod et enkelt nummer til fotografering. 2017 har i det hele taget været et år, hvor begrænsninger, forbud og fotokontrakter har fyldt alt for meget. Mit ønske for 2018 er, at diverse musikmanagements, især de amerikanske, slapper lidt af.

Jeg rundede også DMA, inden Deep Purple i Valby Hallen, Marilyn Manson i Helsingør og Scorpions i Royal Arena, sluttede mit koncertår 2017 af.

173. Det synes jeg altså er lidt vildt. Højdepunktet? Det var Metallica tilbage i februar.

Metallica, Royal Arena

Foto: Lasse Lagoni

Hvad lyttede jeg til?

Ifølge Spotify, var jeg igen i år meget tro mod mine favoritkunstnere. Der er masser af Dizzy Mizz Lizzy og Suspekt på min liste over “Top Songs”. Dertil bærer listen også præg af, at jeg har lyttet en del til soundtracket fra ‘Baby Driver’. Rigtig god film med et fantastisk soundtrack.

For det fulde overblik over alle 173 fotograferede kunstnere/koncerter, så har jeg, igen igen, lavet en liste med én sang per koncert.

Rigtig godt nytår skal der lyde herfra. 2018 bliver endnu vildere.