Derfor SKAL du se Major Lazer på Northside i aften

Med udskiftning af medlemmer og genrer kan det blive både en dreng og en pige, når Major Lazer spiller fredag aften på årets Northside.

Det startede med Diplo og Switch i 2008, men efter Switch blev skiftet ud med Jillionaire fra Trinidad og jamaicansk-amerikanske Walshy Fire i 2011 blev DJ-kollektivet Major Lazer en verdensomspændende succes. Vi husker dem for kæmpehits som “Watch Out For This (Burmaye)” og “Lean On” med danske Mø på vokalerne, ligesom deres koncert på Orange Scene tilbage i 2014 bliver nævnt af flere festivalgængere og Roskilde Festivals ledelse som a night to remember. Derudover har gruppen spillet en historisk koncert på Cuba for over 400.000 tilskuere i maj 2016 som det første amerikanske band i årtier.

Men i efteråret kom det frem, at Jillionaire af ukendte årsager havde forladt gruppen og valgt at gå egne veje med sin musik. Diplo og Walshy har derfor spillet koncerter alene den seneste tid, men forleden kom det frem, at de to har taget DJ’en Ape Drums med i kollektivet. Sammen med en ny single med Skip Marley på vokal, “Can’t Take It From Me”, virker Major Lazer til at gå ind i en ny æra, der virker til at have en anden lyd og fremtoning end tidligere. Gruppens fiktive, animerede major Lazer, der har været hovedperson i flere af deres musikvideoer og endda sin egen TV-serie, er gået hen og blevet buddhist.

En ny æra er altså begyndt, men er det slutningen på majoren og hans disciple? Tilbage i efteråret udtalte Diplo, at denne sommertour med festivaler ville være Major Lazers sidste, og at bandet ville gå i opløsning efter 11 år for at fokusere på andre projekter. Om dette stadig er planen vides ikke, men et nyt album skulle være på trapperne ifølge adskillige rygter.

Derfor er koncerten i aften på Northside ekstremt spændende, da det vil være blot anden optræden for gruppen i sin nye konstellation – første foregik i New York i weekenden. Hvis man er til dansefest og elektronisk musik, og man vil se et af verdens mest streamede bands forny sig, er det måske sidste chance nu.

Major Lazer spiller fredag klokken 01:00 på Blue Stage.

Major Lazer, Tinderbox, Tinderbox 2015, Blå Scene
Foto: Lasse Lagoni
spot_imgspot_img

Se også

Thom Yorke og Co. skabte mytisk manifest på Amager

Aftenens sværm af tilbedere fik en særdeles varieret gryderet...

Sabaton, Royal Arena, 091225

Koncertfotos fra Sabatons koncert i Royal Arena 12. december...

Lorde var en usleben diamant i Royal Arena

Vi har ikke billeder fra aftenens koncert, grundet fotoforbud....

James Arthur manglede nerve, sjæl og kraft i Royal Arena

James Arthur er mest kendt for at synge en...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her