Britiske Mike Skinner er vendt tilbage til scenen med ny musik, men det var de gamle travere, han havde med torsdag aften på Northside.
En af de vigtigste grunde til, at jeg skulle på Northside i år, var klart The Streets’ genopstanden fra de døde. Det virkede jeg ikke til at være den eneste, der havde valgt. Der var mange mennesker, inden Mike Skinner og band gik på scenen klokken kvart over otte torsdag aften.
Den 40-årige britiske rapper, DJ og producer så ikke ud til at have ældes siden, at jeg så ham for ti år siden på Smukfest. Sætlisten var næsten den samme, og det samme var kaosset, som Mike Skinner insisterer på at skabe med sin tilstedeværelse.
Han nåede kun at synge et halvt vers af “Turn The Page” som første nummer, før han gik ned ad trappen fra scenen og ned til publikum for at komme så tæt på dem som muligt. Sættet var sat op til at skulle eskalere i tempo og intensitet over tid. Klassikere fra første album Original Pirate Material og opfølgeren A Grand Don’t Come For Free, selvom rapperen i 2018 udgav flere nye singler.
Desværre for koncerten havde Skinner flere gange mere travlt med at ævle end at recitere egne tekster, hvilket gjorde, at der i nærheden blev udtalt “Vi kunne da bare være blevet hjemme og hørt hans albums”, efter regnen meldte sin ankomst. Skinner blev ved med at snakke om at “make love” til hver side af bølgebryderne, mens den anden halvdel skulle kigge på, ligesom han prædikede om et samlet Europa i et klart modsvar til Brexit. Generelt var meget af hans talestrøm humanistiske pointer om kærlighed og fællesskab. Super sympatisk, men forstyrrende, når man kom for at høre “Fit But You Know It” og danse til det velkendte beat.
Det endte med at blive enerverende og irriterende, for det ødelagte de enkelte numre, som jeg havde glædet mig til at se. Og på den måde kan forventninger ødelægge rigtig meget for én.
Foto: Mathias Gehler Bach Andersen
