Charmebøffen Khalid var kedelig

Oddsene var imod ham, da den 21-årige Georgia-dreng Khalid spillede torsdag aften på Northside. Han vandt ikke.

Efter en dag, hvor Alice In Chains havde rocket folk ud, Mike Skinner havde talt folks ører af, Tove Lo havde flashet bryster, og regnen til sidst gjorde sit indtog på festivalen, var der ikke meget krudt tilbage i det rustne publikum på Northsides første dag. Men Khalid var aftenens næstsidste navn, og lidt god, hyggelig RnB har jo aldrig skadet nogen.

Og dog. Det 21-årige stjerneskud startede ud med en elendig vokal, hvilket er et dårligt våben i kampen om folks opmærksomhed, som der hvor jeg stod var mere fokuseret på regnslag og baren. Alkoholpromillen var høj, hvilket ødelagde koncentrationsevnen for de fleste. Derfor var det virkelig en lunken fornøjelse at prøve på at koncentrere sig om arbejdet på scenen, når det var mindre interessant end den omgang limbo med shotsrør, der foregik ved siden af. Deres indsats for at komme ned under en meter var mere imponerende.

Vokalen blev bedre, men perfomance blev dårlige. En flok dansere kom på scenen for at danse sammen med Khalid, men trinene var så basic, at det virkede ligegyldigt. Samtidig var sætlisten hyggelig nok med chillede RnB-rytmer, men det hele blev en smule ensformigt til sidst. Det nummer, der skillede sig mest ud, var balladen “Angels”, hvor vokalen for én gangs skyld sad lige i øjet.

Men sidst på aftenen var det en søvndyssende omgang, som aldrig rigtig helt blev godt. Khalid kunne måske have byttet plads med Tove Lo i programmet, så hun havde spillet efter mørkets frembrud, og han havde spillet og åbnet festen, mens solen skinnede. Men sådan er der så meget.

Khalid, Northside
Foto: Mathias Gehler Bach Andersen

Se resten af galleriet HER.

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her