16 navne du skal se på årets SPOT Festival

I dag sættes SPOT Festival 2019 i gang, og i den anledning guider POPLISH dig til, hvad du skal opleve af spændende musik de næste par dage.

Så er vi nået til maj måned, og SPOT Festival står for døren. Dermed betyder det også, at årets festival sæson bliver sparket godt i gang – og programmet på SPOT ’19 er tæskende stærkt.

I den anledning giver POPLISH jer en god og blandet liste med solide bud på, hvad du bør se på festivalen.
Ses vi på SPOT?

Av Av Av

Bag gruppen finder vi ELOQ, DJ Er Du Dum Eller Hvad og Unkwon, og sammen har de skabt EP’en ‘Everything Is True’. Trioen serverer medrivende og fængende electronic dance og bevæger sig i et atmosfærisk lydunivers med absurd fede beats. Av Av Av er et absolut must og vægter live-feeling højt.

Torsdag d. 2 maj kl. 2245, Aarhus Volume

The Bongo Club

Der dømt ægte bøllet rock’n’roll fra Sverige, når The Bongo Club spiller fredag på SPOT. Det handler om at være ung, at gå op på scenen som en bokser og efterlade stedet svedigt 40 minutter senere. Kort fortalt handler det altså om at sparke røv og nyde hvert millisekund af en koncert. Og dét gør The Bongo Club. 

Fredag d. 3 maj kl 17.50, Headquaters.

Chris Burton

Ung fyr med en lamslående stærk vokal og feeling for god produktion og sangskrivning. Bare 20 sekunder inde i singlen ‘Love Letters’ stod det klart her på redaktionen, at Chris Burton er kommet for at blive. Vi spår Burton en lovende fremtid.

Fredag d. 3 maj kl. 18.30, Åbne Scene Godsbanen

Erika de Cassier

En af vores skribenter har tidligere haft æren af at interviewe Erika, og ifølge hende, er hun en seriøs stjerne. Du kender hende måske fra duo’en Saint Cava, som også tidligere har spillet på SPOT. Ifølge POPLISH er Erika en af de stærkeste kvindelige sangerinder på den danske musikscene, og hendes soloprojekt fortjener helt klart et lyt.

Lørdag d. 4 maj kl. 18.45, Rystmisk Sal – Musikhuset.

Elisha

Elisha er et navn, du godt kan begynde at memorere. Efter det 22-årige talents debut-EP ‘Remedy’ fra 2018 skrev GAFFA også, at Elisha ‘med stor sandsynlighed bliver svær at undgå i fremtiden’. Det er slow, det er sprødt, det er lækkert. Derfor er Elisha også 100 procent havnet mellem vores anbefalinger. 

Fredag d. 3 maj kl. 23.30, Aarhus Congress Center – Club Stage.

Farveblind

Farveblind = Fest. Den hårdtslående elektriske duo fra Aalborg er hurtigt blevet kendt i den danske undergrundscene for deres ‘intense og energiske’ live-optræden. Farveblind har både spillet shows på Roskilde Festival og på hollandske Eurosonic Festival, og de optrådte såmænd også til Gaffa Prisen 2019, hvor de leverede et formidabelt show.
Hvis du vil sikre dig den vildeste fest, så skal du besøge Farveblind, for sure.

Lørdag d. 4 maj kl. 00.30, Aarhus Congress Center, Main Stage.
(Ps: det vil sige natten fra fredag til lørdag. Nu har du ingen undskyldning for ikke at komme og feste med til Farveblind. Hihi. Selv tak.)

The Florines

Bandet blev dannet i 2016 og er et godt mix mellem gode melodier, interessante tekster og rock’n’roll vibes. Sangene er produceret af Blue Van-musikeren Søren Christiensen, og hvis du spørger os, er det næsten lidt en blanding af D.A.D. og Arctic Monkeys. Det er good vibe rock, som helt klart er et lyt værd.

Lørdag d. 4 maj kl. 22.30, Åbne Scene, Godsbanen

GUNVA

GUNVA bevæger sig i et pop- folkish univers, og i spidsen står den færøske sangerinde af samme navn som bandet. Hendes stemme er ufattelig smuk, beroligende og dragende. GUNVA leverer musikalske fortællinger, og ifølge dem selv, er deres koncerter aldrig ens. Temmeligt lokkende. 

Fredag d. 3 maj kl. 18.00, Klubscenen – Musikhuset

Halcyon Hope

Det alternative og melodiske band Halcyon Hope tager dig virkelig tilbage til dengang bølle-punk-rock var the shit. Og Halcyon Hope beviser, at det kan det sagtens stadig være. Det er musik, man bliver glad i låget af, og bandet har da også to anmelderroste albums på CV’et. De har blandt andet også spillet support for Bayside og Daylight, samt danske Go Go Berlin.

Lørdag d. 4 maj kl. 21.00, Kabinettet – Godsbanen

Hanne Mjøen

Norske Hanne Mjøen er en af de nyeste kvindelige stjerneskud i norden på pop-scenen. Hendes single ‘Sounds Good To Me’ kom på playlisten hos NRK P3 i hjemlandet, og Hanne Mjøen er endnu et bud på et stærkt popnavn blandt navne som Astrid S, Alma og Mø. Hende kan vi godt regne med at høre meget mere fra.

Fredag d. 3 maj kl. 22.00, Rystmisk Sal – Musikhuset.

IDA KUDO

Med hendes mix af progressiv electro-pop og tribal er IDA KUDO en af programmets solide navne, der seriøst har noget at byde på. Det er anderledes og unikt, og IDA KUDO har en stærk sceneoptræden med sine etnisk inspirerede melodier og rå energi. Hun er blevet sammenlignet med navne som M.I.A. og Santigold, men hvis I spørger os, så er IDA KUDO noget for sig selv.

Lørdag d. 4 maj kl. 16.00, Aarhus Congress Center, Club Stage

Linn Koch-Emmery

Endnu en svensk kvinde har fundet vejen til SPOT. Linn er en af Sveriges nye indiestjerner, og hun leverer lo-fi lyd i selskab af solide og fængende melodier. Af Seymour Stein (Vice President hos Warner Bros Records) er hun blevet udnævnt som ‘festivalens bedste artist’, da hun optrådte på MUSEXPO i selveste L.A. 

Lørdag d. 4 maj kl. 23.15, Rystmisk Sal – Musikhuset

Nicklas Sahl

Og selvfølgelig har vi også den 21-årige danske sanger, Nicklas Sahl, på vores liste over anbefalinger. Hans musikalske karriere har inden for de sidste par år taget fart, og med sin bløde pop og fængende melodier er Nicklas Sahl også klar til SPOT. Han blev desuden nomineret i kategorien ‘Årets Nye Danske Navn’ til GAFFA Prisen 2019.

Fredag d. 3 maj kl. 18.00, Store Sal – Musikhuset

ORM

ORM er et af metalnavnene på dette års SPOT. Musikken er et balanceret mix af melodisk og melankolsk black metal og et rocket, swinget udtryk.
En af vores skribenter er ‘bidt’ af ORM – måske er du det samme? Anyways, er ORM en klar anbefaling værd, hvis du er vild med atmosfærisk smadder og mosh pits!
Og så er der meget mere af dén kaliber, når ORM kigger forbi metal-arrangementet på Train. 

Fredag d. 3 maj kl. 21.00, Train

Out of Town

De fire fyre i hiphop bandet er pjattet med at lege med lyde. Der er kælet for enhver  detalje, når Out of Town inviterer SPOTs publikum indenfor i et unikt lydunivers. Musikken er en blanding af både jazz, heavy 80’er, adlibs og lyrikken beskriver ungdomskulturen, som de fire fyre selv oplever den.

Fredag d. 3 maj kl. 17.15, Aarhus Volume.

Winston

Hvis du kan lide the Weeknd og Frank Ocean, forsikrer vi dig, at du også ville kunne lide Winston. Duoen består af de to barndomsvenner, Daniel Richards og Alfred Thomas, der begyndte at lave musik sammen i 2017. Lyden bevæger sig i et cinematisk pop-univers med en god snert af slow r&b og hiphop.

Fredag d. 3 maj kl. 17.30, Aarhus Congress Center – Club Stage.

 

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Tidligere artikel
Næste artikel

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her