SPOT Metal på Train

Fredag aften blev Train i Aarhus fyldt til randen med metal, horn og brølende fans. POPLISH tog et smut forbi for at tage temperaturen på metalscenen under SPOT. 

Selvom sneen dalede ned udenfor, var Train rygende hedt. Og imens der blev langet flere tusinde liter dåseøl over bardisken, serverede aftenens metalmusikere et helt igennem forrygende show. Programmet bestod af Nyt Liv, Xenoblight, ORM, LLNN og Baest.

Arrangementet var åbent for alle. Det betød, at folk uden armbånd kunne give sølle 6,66 kroner for at høre noget “fee’ dø'”, som en fyr i rygeområdet skreg ud til køen foran Train.

“Det giver folk en mulighed for at komme ind og høre noget fed musik uden at have betalt for et helt festivalarmbånd, hvor resten af musikken ikke siger folk en skid,” fortalte en anden fyr, som trofast var iført en Baest t-shirt.

“Jeg elsker Baest. De er fuldkommen vanvittige, og de giver altid alt, hvad de fucking har. Det er så fedt!” fortalte han.

Foto: Miasofie Grønkjær

Allerede fra det første band, Nyt Liv, var der fyldt godt op, og det tog kun til jo længere ud på aften, vi kom. Samtidig blev odeuren af det hoppende og brølende publikum kraftigere og kraftigere jo længere ind i menneskemængden, man kom.

“Omg, er det en pige!?” råbte en ung pige iklædt choker, et ton eyeliner og Slayer t-shirt til sin veninde ved siden af.

Xenoblight overraskede måske flere end de to – der var i hvert fald flere, der nikkede imponeret til hinanden. Forsanger Marika Hyldmar gav de mandtlige vokalister voldsom kamp til stregen.

Train eksploderede, da Baest, som var på hjemmebane, gik på. Aldrig har jeg set så mange horn i luften på Train, som til Baest. Drengenes helt fantastiske aarhusianske accent gik lige i hjertet, når de talte til publikum, hvis kærlighed til Baest var tydelig.

Endnu et år blev Train trampet igennem af metalelskere. Det er fedt at se SPOT give publikum det, de vil have – og hvor alle kan være med uden at være bundet af et armbånd. Vi glæder os kun til næste år!

Se også

Culture Club lukkede FOREVER: Farverigt, festligt og fuldkommen forvirrende

Med sin ikoniske høje hat, sit regnbuefarvede ansigt og...

They got the look! Roxettes popmaskine kører stadig på højtryk

Klokken nærmede sig 20:15 lørdag aften på Forevers festivalplads,...

Funkmestrene Level 42 kæmpede med svingende energi på FOREVER

Som en musikalsk blæst indtog Level 42 FOREVER i...

Robbie Williams i Parken var cringe, meta og kaotisk charmerende

Det var en veloplagt Robbie Williams, som spillede op til fest i Parken torsdag aften, og festligt, dét blev det. Med en udstråling få kan matche havde Robbie Williams publikum i hans hule hånd igennem aftenens parade af hit sange, men flere lange indslag med snak og jokes blev frustrerende.  

10cc var i deres absolutte topform lørdag eftermiddag i Viborg

Der var ingen hastværk over koncerten med 10cc lørdag...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her