John Mayer demonstrerede at han er en entertainer, med hang til det sukkersøde – men også det drengede, når han river sin Fender rundt, som var det Jonna til enkebal i Vojens.
Hvad skal en koncerten med John Mayer indeholde?
Jo, han skal rulle sit bagkatalog ud og så smide de ekstra krydderier på, der skal til, for at sangene også lever foran et publikum.
Det kan derfor virke som en god idé, at han havde delt koncerten op i fem kapitler. Men de to kapitler, der sådan for alvor skilte sig ud, var hans akustiske kapitel med ”Daughters”, ”3×5”, ”Stop This Train” og ”Free Fallin’”. Hvor de to sidstnævnte, var de to bedste oplevelser i kapitlet. Særligt ”Free Fallin’”, overvandt publikum, og for den sags skyld også mig selv. Sangen har uomtvisteligt, været et soundtrack til manges kærlighedssorger, i teenageårene. Hvilket jeg da heller ikke kan sige mig fri for. Og at dømme ud fra det jubelbrøl, der udbrød i Jyske Bank Boxen, så var sangen kærkommen. Nu havde publikum også ventet 9 numre på et rigtigt hit, måske lige bortset fra ”Love On the Weekend”. Men man kan sige, at der ikke var megen leflen for de i publikum, der bare holder af hans hits.
Lidt mere tid med Trioen – tak
Hvilket også kan være en positiv ting, særligt hvis man udfylder pladsen til de manglende hits, til musikalsk udfoldelse. Og det fik vi i DEN grad, da kapitlet med John Mayer Trio, ramte Boxen. Nu skulle der jammes. Og er man ikke til guitarspil i verdensklasse, eller hensynløst trommespil fra Steve Jordan, og så Pino Palladino, der binder det hele sammen med sin bas. Ja, så kan man ligeså godt sidde derhjemme og lytte Mayers plader. Det var også her, at Mayer svingede en hyldest ud til Jimi Hendrix, med sin udgave af ”Bold as Love”. Og hvilken hyldest. Manden har virkelig styr på sin guitar. Covernumre af Hendrix, rammer ofte det nærmest blasfemiske. Og det er de færreste soloartister, jeg ville overlade den slags ære til. Men John Mayer – du må godt.
Som den rockdreng jeg er, så var det her også aftenens mest rockede udtryk. Hvilket virkelig behagede mig. Så når han derefter, gik over til at spille med fuldt band igen, og derved efterlod den intensitet, som musik har, når man gør den minimalistisk, og kun gør brug af grundstenene. Her i form af Mayers guitar, Steve Jordans trommer og Pinos bas. Ja, så bliver det en kende kedeligt for mig, når hele bandet ruller sig ud derefter. Musikalsk sad det i skabet, men det manglede sgu den her famøse “nerve”.
Damernes ven
Men når alt kommer til alt, så havde Mr. Mayer skruet en ganske vellykket koncert sammen. Og hvis jeg skal dømme koncerten lidt ud fra publikums reaktioner, så vil jeg henlede opmærksomheden mod to unge kvinder, der var placeret lige foran mig, på den østlige tribune.
De to unge og kønne kvinder, kan lide det de får. Det de ser. Og det de hører. For når alt kommer til alt, så har han den stadig, den kære John. Fløden flyder. Og hvis der nogensinde er en kvinde, der ser på mig, på samme måde som de her damer kigger på John Mayer, så skal jeg prise mig lykkelig, og måske søge polititilhold.
Alt i alt, en ganske vellykket aften i Herning.
