Mens Roskilde Blues er over os, kigger vi tilbage på et brag af en festival.
I warmup-dagene var der ikke meget musik på Poplish’ program, så derfor greb vi chancen og tog for os af camp-livets buffet.
Vi sad med til bords, da tusindvis af håbefulde festivalgæster stormede campingpladsen, da portene blev åbnet. De løb i alle retninger.
Teltene skød op overalt på den græsplæne, der før var så tom. Få minutter senere var der ikke ret mange ledige pladser tilbage på den trange vestlige campingplads.
En del må derfor trave den lange vej med tung oppakning på ryggen mod de knap så attraktive pladser.
Warmup-dagene bød desuden på festmåltider i form af wet-t-shirt-konkurrence og Dream City Open i Looin’ Louie i øst og Bastilledag i Camp Baguette i vest.
Der var også eftertænksom sjæleføde i form af en Politiken-debat om kunst, Edward Snowdens tale live fra Rusland og politisk samtalesalon i Rising City.
LÆS OGSÅ: Hjemløse slog politikere i den gode sags tjeneste
LÆS OGSÅ: Festen er i gang: De første billedindtryk fra årets Roskilde
Den egentlige hovedret blev serveret fra onsdag aften, da portene til musikpladsen blev åbnet.
LÆS OGSÅ: Festivalgæster på førstedagen: Det skal vi se på Roskilde
The Orchestra of Syrian Musicians skulle åbne Orange Scene i selskab med en hulens masse gæster med Damon Albarn som den mest fremtrædende. Det var dog en lidt sløj affære, som trak lidt i langdrag.
LÆS ANMELDELSE: TOoSM + Damon Albarn – Stort fremmøde af syrere og venner ramte ikke dagen
Samme aften gav Action Bronson os en tør men velsmagende omgang New Yorker-hiphop at snacke på, mens Vince Staples bagefter bød på moshpits og trykkogerstemning serveret til dystopisk midnatsrap.
LÆS ANMELDELSE: Action Bronson – Rapløve var dårlig for nakken
Med en sund blanding af gamle klassikere og nyere materiale underholdt Red Hot Chili Peppers det store publikum i rigelig grad, dog uden at imponere overdrevent meget.
LÆS ANMELDELSE: Red Hot Chili Peppers – Udskældte stjerner kunne faktisk godt spille musik
Hele onsdags-herligheden blev rundet af med en fornøjelig om end forudsigelig og rutineret rygerfest, beværtet af ingen ringere end festprinsen Wiz Khalifa.
LÆS ANMELDELSE: Wiz Khalifa – Festprinsens pålidelige partyservice
Torsdag tog House of Pain røven på festivalens unge røvhuller og gav en koncert, som sprudlede af tricks og overskud. Med sig havde de udover deres gennemprøvede og hårdtslående old-school hiphop nemlig taget en guitar og frontmanden fra Dilated Peoples.
Sammen gav det en koncert, som var lige dele nostalgi, lige dele overraskelse og 100% kick-ass. ”Put on your shit kickers and kick some shit”, rappede Everlast. Så gerne.
LÆS ANMELDELSE: House of Pain – Undertippede rap-veteraner tog fusen på Orange
Macklemore og Ryan Lewis overraskede ligeledes ved at levere en hjertefølt og spektakulær optræden, som var lige så meget musical som koncert. Flere kostumeskift, et væld af backupdancers og levende musikere forvandlede ellers leflende popmusik til en oplevelse af de store.
LÆS ANMELDELSE: Macklemore & Ryan Lewis – Good Guy Macklemore stjal Roskildes hjerte
Hvis både House of Pain og Macklemore slog over deres vægt, ramte Tenacious D lige under. For mens de leverede en trofast gennemgang af deres bagkatalog – komplet med en forsagelse af djævlen – forblev det mestendels ved nostalgien og det velkendte.
Der var singalong af dimensioner, men ingen musikalsk åbenbaring fra de to musikere, der farvede inden for linjerne.
LÆS ANMELDELSE: Tenacious D – Kult-duo kørte den hjem på autopilot
Fredag begyndte godt med en fyrig Anderson .Paak, der gav de tømmermændsramte Roskilde-gæster deres groove tilbage. Det gik bedst, når han overlod 808-bangersne til S!ivas, som spillede samtidig på Arena, og holdte sig bag sit trommesæt. Veloplagt, smilende og evigt dansende var det en magtdemonstration af den soulede slags, når han spillede op til dans og satte kroppene i brand.
Young Thug 3 timer senere på samme scene gav til gengæld denne anmelders ubetingede ringeste Roskilde-oplevelse. DJ’en TM88 lavede åndssvagt tamme pull-ups, hvor hver anden linje skulle afsluttes af publikum. Det var ligesom at streame Netflix på Antarktis. Young Thug selv var knap til stede under sin grå regnfrakke. Det er den slags optrædener, der giver hiphopkoncerter et dårligt ry.
Norske Kakkmaddafakka spredte fest og glæde for alle og enhver på Pavilion i en magtdemonstration af energi og spilleglæde, som resulterede i en lækker koncertoplevelse.
LÆS ANMELDELSE: Kakkmaddafakka – Smittende spilleglæde fra skønne nordmænd
Det blev ikke til en anmeldelse af Biffy Clyro, men den alternative power trio imponerede i stor stil på Arena fredag klokken 16. Deres rock varierer mellem det voldsomt støjende til det helt stille og melodiske, men hvert et nummer fremført blev modtaget godt af publikum. Med deres energiske og musikalsk fejlfrie levering fra ende til anden må man sige, at Biffy Clyro fik vist, at de her fem år efter deres seneste optræden på Roskilde Festival stadig kan deres rockkram.
Foals er kendt som et suverænt live band, og det skulle de bevise på en af de størst mulige scener, da de fredag klokken 18 var placeret på Orange Scene på Roskilde Festival – i silende regn.
LÆS ANMELDELSE: Foals – Insisterende rock brød igennem regnen
Danske Scarlet Pleasure består af tre unge herrer, hvilket ikke lyder af meget. Ligesom der skal en del til, før tre personer kan formå at spille den legendarisk Orange Scene op. Men det gjorde de. Og de gjorde det en fredag eftermiddag, mens temperaturen gik fra kølig til decideret lummer.
LÆS ANMELDELSE: Scarlet Pleasure – Et manifest om dansk popmusik
LÆS OGSÅ: Scarlet Pleasures guide til din festival
PJ Harvey gav en hypnotiserende, magisk og fuldstændigt fantastisk koncert fredag aften, da hun med gamle klassikere og dugfriske numre efterlod et massivt indtryk på alle fremmødte.
LÆS ANMELDELSE: PJ Harvey – Av, hvor kan hun da spille musik!
Tame Impala har siden seneste besøg på Roskilde Festival fået et stort publikum af især yngre lyttere. Næsten alle disse var mødt frem på Arena, hvor alle havde en stor fest med australierne, som gav en forbløffende god koncert.
LÆS ANMELDELSE: Tame Impala – Optur over rockdrenge fra down under
Neil Young og hans band spillede kompetent, men det virkede til, at de gjorde det for egen hygges skyld, og derfor blev publikum desværre lidt glemte i forbifarten. Derfor blev det desværre ikke helt den folkefest, som et navn af Neil Youngs kaliber ellers godt kunne have skabt.
LÆS ANMELDELSE: Neil Young – Langhåret legendeleverance
Efter en temmelig våd morgen på Roskilde Festival, var Dizzy Mizz Lizzy først på aftenen tilbage på Orange Scene. Danmarks største rockband åbnede sidstedagen på festivalens ikoniske scene og spillede solen frem, mens Tim Christensen fejrede sin 42-års fødselsdag.
LÆS ANMELDELSE: Dizzy Mizz Lizzy – Fødselsdagsfest i smatten
New Order imponerede næsten hele vejen rundt i et brag af en dansefest på Arena og beviste, hvorfor så mange kunstnere har fundet stor inspiration i netop dette band.
LÆS ANMELDELSE: New Order – Gamle kendinge kunne stadig
Euforisk. Ekstatisk. Enestående. Det var, hvad vi var vidne til, da The Minds of 99 gik på scenen lørdag nat og serverede den store dessert. En koncert, hvor sommerfuglene i maven og gåsehuden på armene først lægger sig dagen efter, kan kun krediteres med fuldt hus. Hvilken afslutning på en fremragende buffet bestående af musik – og meget, meget mere.
LÆS ANMELDELSE: The Minds of 99 – Mon vi nogensinde kommer tilbage i vores kroppe?
LÆS OGSÅ: Orange Feeling: en jomfrus bekendelser
LÆS OGSÅ: Roskilde Festival: Amish Camp tog prisen som Camp of the Year 2016
