Loopin’ Louie-mester: Har øvet mig fire timer om dagen

Det var en overrasket hollænder, der tirsdag kunne kalde sig danmarksmester i brætspillet Loopin’ Louie. Finalekampen blev spillet tirsdag eftermiddag i Camp Louis på Roskilde Festival.

– Jeg har øvet mig fire timer om dagen for at være klar til at vinde det her.

Sådan lød svaret fra den nykårede danmarksmester i Loopin’ Louie, 35-årige Tim fra Holland, på spørgsmålet om hvordan han har forberedt sig på turneringen.

Finalekampen og dermed mesterskabet havde han vundet få minutter forinden, da den blev spillet tirsdag eftermiddag i Camp Louis på Roskilde.

Hans alvorlige mine blev dog hurtigt afløst af et gavtyvesmil og en afsløring af, at det slet ikke passede.

– Jeg spiller der nogen gange med mine venner, og jeg kender kun til turneringen, da jeg ligger i camp lige derovre, sagde han og pegede mod en camp et par meter væk.

Alligevel er han både stolt og glad over sin sejr, som han ikke havde set komme.

– Jeg troede ikke, at jeg ville vinde. Men jeg er virkelig glad for, jeg meldte mig, og jeg vil meget gerne være med igen, sagde Tim, der til dagligt bor i Amsterdam.

Det er hans første år på Roskilde Festival. Men allerede nu – inden pladsen er åbnet – har han planer om at vende tilbage.

– Der er en særlig atmosfære herude, og folk er meget venlige. Det bliver bestemt ikke mit sidste år på Roskilde, slutter han.

Se billeder og video fra finalekampen nedenfor:

Se også

Culture Club lukkede FOREVER: Farverigt, festligt og fuldkommen forvirrende

Med sin ikoniske høje hat, sit regnbuefarvede ansigt og...

They got the look! Roxettes popmaskine kører stadig på højtryk

Klokken nærmede sig 20:15 lørdag aften på Forevers festivalplads,...

Funkmestrene Level 42 kæmpede med svingende energi på FOREVER

Som en musikalsk blæst indtog Level 42 FOREVER i...

Robbie Williams i Parken var cringe, meta og kaotisk charmerende

Det var en veloplagt Robbie Williams, som spillede op til fest i Parken torsdag aften, og festligt, dét blev det. Med en udstråling få kan matche havde Robbie Williams publikum i hans hule hånd igennem aftenens parade af hit sange, men flere lange indslag med snak og jokes blev frustrerende.  

10cc var i deres absolutte topform lørdag eftermiddag i Viborg

Der var ingen hastværk over koncerten med 10cc lørdag...
spot_img
Mads Gregersen
Mads Gregersen
Journalist og anmelder med hang til både Waka Flocka Flame og Shu-Bi-Dua.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her