Roskilde Festival: Amish Camp tog prisen som Camp of the Year 2016

Jeg har fået fornøjelsen af at skrive en artikel om Amish Camp og deres medvirken i dette års Roskilde Festival.

Hvem er Amish Camp?

Undertegnede og Jonas Cronqvist startede tanken omkring Amish Camp for 4 år siden.

Vi boede på teltpladsen og konstaterede hurtigt at vi var nogle af de ældste i området. Sidst på ugen blev vi derfor begge enige om, at vi næste år enten skulle bo på Caravan camping (campingvognspladsen) eller tage på solferie i Syden. Vi kom hurtigt frem til en konklusion der hed: at vi ikke skulle opgive festivalen men tværtimod give campingvognspladsen en chance.

Vi skulle finde et tema og dernæst samle det perfekte hold til at danne rammen om en ny lejr.

Amish Camp blev vores endelige ide. Et tema der ikke før var set og et tema der kunne udvikles og dyrkes på mange forskellige måder.

Et mål var dog fælles, at give festivalen det tilbage vi begge følte vi skyldte den, og på samme tid jagten på at finde den såkaldte Orange Feeling.

De første par år på Caravan Camping gik fantastisk – vi voksede hvert år med ca. 10 faste medlemmer. Vi prøvede forskellige teknikker af inden vi i slutningen af det 3. år besluttede os for at gøre næste år til året hvor Amish Camp for alvor markerede sin tilstedeværelse på Roskilde Festival.

Vi brugte i 6 mdr. før festivalen en masse tid med planlægning og udforming af lejren, og selvom Jonas bor på Sjælland og jeg selv bor i Jylland, så lykkedes det faktisk ganske godt at blive enige om de fællestræk der skulle få Amish Camp til at gå hele vejen til tops.

Roskilde Festival, RF16, Amish Camp
Foto: Emma Ellegaard

ÅRETS AMISH GERNING

Hvert år laver vi i lejren det vi kalder for Årets Amish gerning, og i år tager jeg gerne titlen.

Igennem en kammerat har jeg fået en Mexicansk ven, Alan Rene. Alan bor i en fattig by Hermosillio i Mexico, og han har aldrig før været uden for landets grænser. Derfor inviterede jeg sammen med en af lejrens medlemmer, Eduardo, Alan til Danmark for at deltage i Amish Camp. Vi betalte for hans flybillet tur/retur samt billetten til festivalen og det var en fornøjelse at følge ham på godt og ondt i Amish lejren. Status på Alan er nu, at han allerede fra om 1 uge når han er hjemme igen, vil forsøge at spare pengene sammen til at deltage i næste års Amish Camp.

AMISH CAMP HJÆLPER ALTID!

Vi er hverken religiøse eller dyrker flerkoneri, men vi havde en opfattelse af at Amish folket altid er hjælpsomme, og flittige når det kommer til at hjælpe deres medmennesker. Derfor valgte vi i år også at have en politik der hed: Vi hjælper alle!

I lejren havde vi blandt andet:

  • Vaskeri, hvor naboer kunne komme og få vasket deres snavsede tøj
  • Systue, hvor pigerne lappede tøj eller syede knapper i
  • Værksted, hvor vi lappede cykler og hvad der ellers måtte være i stykker
  • Kaffebar, hvor folk kunne komme og få gratis the og kaffe
  • Sømblok med søm til fri afbenyttelse eller udfordring af Campens Champ (Alan 5 slag)

Vi startede også søndag morgen ud med at dele 70 poser med varme boller ud til vores naboer for at byde velkommen og gøre dem opmærksom på vores forskellige gratis services, og allerede samme dag begyndte opgaverne at trille ind.

Der blev senere budt på diverse fælles underholdning i form af kongespil, hesteskokast og sømspil. Vi rundede tirsdag aften af med at have vores helt egen Metalkoncert med (Amish metalmedlem) Dalle og hans elgituar live i lejren, som både gav anledning til den første Amish mosh pit og crowdsurfing. Både naboer og andre fremmødte kunne mærke den venlige stemning der stille og rolig lå og ulmede i Amish Campen.

Jonas Cronqvist havde hertil ogå et kæmpe es i ærmet. Han har alle de tidligere år formået at lave fællesspisning til mellem 60 og 80 mennesker, bestående af alt fra rejecocktail og 5 retters menuer, til langtidsstegt oksesteg samt lækkert tilbehør. Alt sammen helt gratis til folk der udstrålede kærlighed til Campen. I år skulle det dog vise sig at overgå alt med flere længder.

Roskilde Festival, RF16, Amish Camp
Foto: Emma Ellegaard

HELSTEGT PATTEGRIS OG SANGRIA

Jonas satsede stort i år – han havde et mål om at lave helstegt pattegris samt tilbehør og sangria til 100 mennesker helt gratis.

Vi havde derfor fået lavet fine flyers og visitkort samt sendt folk ud for at invitere til bal onsdag kl 12.00.

Dette viste sig også at bære frugt og på selve dagen, mødte gæsterne talstærkt op trods regn og blæst. Det var en stor succes og det var en fornøjelse at affodre ca. 160 gæster der alle smilede og takkede ydmygt for den flotte mad.

EGEN BRYGGER

Til festen var også Kasper Andersen, Campens brygger, som helt fra Norge havde medbragt 60 liter hjemmebrygget Amish fadøl, samt specialøl med Amish etiket på, en øl han for nylig har vundet en flot pris for, som Norges bedste øl.

Festen var så omtalt at den også tiltrak diverse medier, bla. var Teamet fra Red Bull forbi og optage reklamefilm samt filme for Årets Vildeste Camp. Det var med stolthed at jeg senere kunne præsentere for Campen at Red Bull afslørede at Amish Camp og måden vi festede på, var det absolut største de havde set på dette års festival.

Sidste års vinder af Camp of the Year Camp Asie deltog også i festen og supplerede desserten op med en dåse asier og højt humør- en lejr der iøvrigt fortjener en kæmpe respekt hos hele Amish lejren.

Dagen efter fejrede vi vores succesfyldte arrangement med endnu et lækkert arrangement. Amish Camp bød nemlig naboerne på morgenbord i form af absinthe og fransk charcuteri bord med div. pølser, oste og friskskåret landskinke – et morgenbord der fik mange naboer til at finde kameraet og mobilen frem fra lommen.

Roskilde Festival, RF16, Amish Camp
Foto: Emma Ellegaard

CAMP OF THE YEAR

Inden festivalen startede besluttede jeg mig for at tilmelde vores Camp til at dyste om at blive den bedste Camp på Roskilde festivalen – en titel der er enorm og meget prestigefyldt i livet som festivalsdeltager.

Jeg fornemmede at vi på 3. år havde opbygget både anciennitet og struktur nok til at være en værdig deltager, og på samme tid så jeg også en enestående chance for at eksponere Amish Camp ud til helt nye niveauer.

På dag nr. to havde de skjulte dommere allerede bemærket at Amish Camp var en meget omtalt og respekteret lejr, og det var derfor også en glædelig nyhed, da de personligt mødte op i lejren og indstillede os til en konkurrence om at vinde en pris for bedste Community Camp 2016 (den Camp der sørger mest og bedst for sine omgivelser).

Vi dystede dagen efter i en konkurrence mod Camp Asier og Camp Wolfpack og til vores held gik konkurrencen ud på at lave den længste tøjkæde. Da vi er 30+ i vores lejr var resultatet hurtigt fastlagt og vi vandt derfor prisen som årets Community Camp 2016.

Men festen stoppede ikke her! Fredag skulle de resterende finalister (15 Camps) mødes for at udkåre vinderen af Camp of the Year 2016. Hver Camp fik en salgstale og en personlig stemme, samt dommerne der tilsammen havde 5 stemmer.

Vores salgstale var ikke prangende, men ganske kort. Jonas sagde følgende: “Vi vil ikke stå her og prale og sige hvad vi har gjort rigtigt på dette års festival. Vi er bare så glade for at være med og endelig blive accepteret som en Camp. Vi elsker jer alle og ønsker at gøre det her hvert år sammen med jer.”

AFSTEMNINGEN

Camp of the Year havde sørget for en massiv fest, og da stemmerne endelig blev talt op skete det magiske som ingen fra Amish Camp havde turdet at håbe på.

Amish Camp havde fået ca 90% af stemmerne! Vi havde i løbet af ugen skabt så meget kærlighed og respekt at folk hyldede os med tåre i øjnene og kys på munden – både af piger og drenge. En stor fest og en personlig sejr som jeg ALDRIG nogensinde vil glemme.

Vi vandt en ølbong der er lavet af dugen fra selveste Orange Scene, og en bog (TRAKTATEN) som er en hellig bog og vandrepokal fra tidligere vindere af Camp of the year. Og ikke mindst ære, respekt, og selvfølgelig en håndfuld billetter til næste år. Vi festede hele natten samt igen om morgenen med de tidligere vindere fra Camp Asie, Camp Crazylegs, Camp Find Holger og Camp Farmerdating og som en tradition gennemførte vi alle de skjulte ritualer der hører med når man vinder denne prestigefyldte titel.

Roskilde Festival, RF16, Amish Camp
Foto: Emma Ellegaard

MEDIESTORMEN

Dagen efter væltede det ind med gode nyheder: Amish Camp havde for alvor ramt medierne. Vi ramte Orange Press (Roskilde Festivals egen avis) 2 gange på en uge, vi var i nyhederne på TV2, Red Bull havde lavet endnu et uddrag til deres side om os, og Euroman havde lavet en flot artikel med fine billeder. Alt sammen om os fra Amish Camp.

Folk fra diverse medier kom stormende og tog billeder og interviewede os, og det var her at det for alvor gik op for mig, at alt hvad jeg havde arbejdet på i 6 mdr. rent faktisk var lykkedes og så til en piedestal der var så høj at jeg stadig ikke vil kravle ned igen.

Vi har senere hen fået utrolig stor opbakning fra alle på vores vej og kan afsløre at vi har endnu et Es i ærmet, som dog ikke er offentliggjort endnu, nemlig vores sidste store Finale – en ting Jonas og jeg vil afslutte dette års Amish Camp med.

Vi er slet ikke færdige med at være Amish og vi er stærkt tilbage næste år. En ting kan vi dog røbe: Vi lader en anden Camp gøre sig fortjent til at vinde Camp of the Year 2017. Vi bliver simpelthen nødt til at se hvordan de vil føle det enorme boost dette giver en lejr.

Ydermere vil jeg gerne sige tusind tak til ALLE fra Amish Camp. Vi havde en drøm, I var med til at gøre den til virkelighed. Jeg er stolt over at dele lejr med jer og jeg bøjer mig i støvet over jeres indsats. Tak er et fattigt ord, men jeg kan ikke sige det nok. Jeg er grædefærdig men det er lykketårer. AMISH OUT!

Roskilde Festival, RF16, Amish Camp
Foto: Emma Ellegaard

“Vi er ikke religiøse, men vi har alle mærket en kraft støre end os selv. Noget der løfter dig op over alle andre. Som holder dig svævende som et lille stykke metal mellem 2 lige stærke magneter. Frit flyvende og på samme tid urokkeligt fastspændt.
Et tidspunkt hvor alle sanser smelter sammen og et nyt ”Selv” opstår.
Som en genetisk indkodning af følelser, der for altid vil stå som en ”Høj” man ikke kan opnå på andre måder end lige der.
Dette er det vildeste øjeblik i en ung dreng/piges liv. Opdagelsen af Orange Scenes kraft under en perfekt koncert.
Det øjeblik vil for altid gøre denne til en musikelsker, og dette kan ikke findes på nogen lydfil. Dette er selve livets essens banket ind i sjæl og krop.
I århundreder har mennesket søgt efter ungdommens kilde.
Det sjove er bare, at vi tror, at vi har fundet den og derfor kalder vi den Kilden!”
Jonas Cronqvist

Roskilde Festival, RF16, Amish Camp
Foto: Parastou Booyash

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her