Retten til privatliv er fundamentet for alle andre rettigheder. Det var hovedbudskabet fra NSA-whistlebloweren Edward Snowden, der mandag eftermiddag talte direkte fra sit eksil i Rusland til gæsterne på Roskilde Festival.

– Am I interrupting something?

Og med et tonede whitslebloweren Edward Snowden frem på en skærm foran hundredevis af gæster ved Roskilde Festivals Rising scene.

Kort forinden havde en speaker introduceret en falsk Edward Snowden som en reference til gårsdagens stunt af kunstnerduoen The Yes Men, hvor en skuespiller udgav sig for at være den eksilerede whistleblower.

Men her var han altså. I kød og blod – live fra sit hjem i Moskva via Skype.

Herfra brugte han den næste halve time på at plæderer for større opmærksomhed omkring overvågning – med henvisning til sin egen afsløring af det amerikanske overvågningsagentur NSA’s systematiske og ulovlige overvågning af almindelige borgere – samt mange andre regeringers ulovlige overvågning af deres borgere – heriblandt Tyskland, Frankrig, Kina og ja, Danmark.

– Privatliv handler om at beskytte sig selv, sin familie og sine ideer. Det er grundlaget for alle andre menneskerettigheder. Privatliv og ytringsfrihed hænger sammen. Pressens frihed er ikke interessant, hvis journalister ikke kan holde deres undersøgelser for dem selv – for så at dele det med os, sagde Edward Snowden.

Han mente heller ikke, at der hersker absolut religionsfrihed, hvis ens tro bliver kortlagt og nedfældet for så at blive brugt mod én i andre sammenhænge.

Nazi-propaganda

Han forklarede også, at argumentet “den, der ikke skjuler noget, har ikke noget at frygte” stammer fra den nazistiske propagandaminister Joseph Goebbels.

– At sige, at man er ligeglad med overvågning, fordi man ikke har noget at skjule, er det samme som at sige, at man er ligeglad med ytringsfrihed, fordi man ikke har noget at sige, sagde han fra storskærmen.

Til spørgsmålet om hvad man bør gøre for at beskytte sit privatliv, rådede han til at kigge på det store billede og sige fra over for magthaverne.

– Man skal ikke have gjort noget galt for, at de gør det. De gør det bare. De har mere information om hvert enkelt menneske, end de nogensinde har haft før. Er det i orden? Skal vi ikke have et ord indført om det?, sagde han.

– Politikere vil ikke snakke om det, fordi modargumentet er for vægtigt. Deres politiske modstandere vil nemlig sige, at det handler om at bekæmpe terror.

Samtidig refererede han til en amerikansk undersøgelse, som viser, at den brede overvågning af menige borgere ikke har haft nogen beviselig effekt på terrorbekæmpelsen. Med henvisning til de nylige terrorhandlinger i både Belgien og Florida – hvor i begge tilfælde det lokale politi havde kendskab til gerningsmændenes tilknytning til ekstremistiske miljøer – anbefalede han, at man udelukkende overvåger enkeltpersoner med begrundet mistanke.

Det eneste rigtige er at bryde loven

Afværgelsen af terror er i nogle tilfælde også et påskud for overvågningen, som i virkeligheden dækker over noget andet, sagde han. Her brugte han Martin Luther King som eksempel, da han i sin tid af FBI blev klassificeret som en trussel mod landets sikkerhed – som en radikal, der skadede USA’s stabilitet.

I forlængelse af det gjorde Edward Snowden sig også til talsmand for, at det nogle gange er moralsk rigtigt at bryde loven

– Loven er til for at skabe ro og orden. Men der er også situationer, hvor en lov er skadelig. Det kan være en lov, der forhindrer, at man kan få lov til at elske den, man vil. Hvis den slags love får overtaget, kan vi ikke udvikle os, sagde han med reference til sin egen overtrædelse af loven, da han leakede de hemmelige NSA-dokumenter.

Forskellen mellem at tro og stå for noget

Slutteligt sang publikum fødselsdagssang for ham, da han for nylig er fyldt 33 år. Bagefter blev et webcam rettet mod publikum, så hovedpersonen kunne se, hvor mange der var mødt op for at høre ham tale.

– Jeg er rørt over det her niveau af støtte. Men det handler ikke om mig. Det handler om vores verden og om jer, og om den verden, som vi har og vores børn skal overtage. Får de samme rettigheder som os? Bliver deres verden mindre sikker? Mindre åben? Mere overvåget? Måske. Men vi har en stemme. Og den skal vi bruge, sagde han.

– I NSA talte jeg også med mine kolleger om det, der foregik. Og mange af dem var enige. Men der er forskel på at tro på noget og så at stå for det.