I lørdags åbnede et nyt museum dørene for kunstinteresserede. På væggene hænger der dog ikke billeder fra renæssancen eller blomster i guldrammer signeret af Van Gogh.
Solen stod højt og varmt over Apollo, hvilket kunne blive afgørende for Ukendt Kunstner. Men folk var klar på at overvinde varmen med dem på den sidste dag på årets Roskilde.
Rihanna kom hverken til tiden eller med energi på Orange Scene for to år siden. Det gjorde Nicki Minaj - og selvom det blev kvalmende til tider, så var alle godt underholdt.
For tyvende år i træk kunne festivalgængerne nyde godt af at blive sprøjtet i munden med 200 liter retrodrik af en flok mænd i forbindelse med Filurfest.
Mandag aften havde Camp IHS fællesdrink i et oppusteligt børnebassin, et lille dansegulv og 20 kilo farvepulver, som blev delt ud blandt de godt hundrede mennesker, der slog vejen forbi H53.
Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.
De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.
