Dødlækre Dua Lipa fyrede op for popparaden

Gudesmukke Dua Lipa inviterede til den perfekte popfest på Orange Scene, hvor hun tog publikum med ombord på en rejse igennem hendes popunivers.

Dua Lipa er en hitmaskine, på rekordtid har hun opbygget så stærkt et bagkatalog, at hun kan stå på scenen og levere det ene hit efter det andet, som publikum kan synge med på, og det gjorde de på årets Roskilde.

Dua Lipa erobrede scenen i det smukkeste grønne glitter outfit med håret slået ud til lyden af åbningsnummeret ”Physical”. Gennembrudshittet ”New Rules” var også stadigvæk et klart hit hos publikum, og det var den perfekte opfølgning på åbningsnummeret. Publikum var tændt og mere end klar på den hitparade, som Dua Lipa havde i sinde at spytte ud af popmaskineriet.

Med albummet ”Furture Nostalgia” fra 2020 manifesterede Dua Lipa sig for alvor som en af de største kvindelige popstjerner i verden, og største delen af setlisten kan også findes der. Men der blev også plads til de gamle klassikere såsom ”Be The One”. Her var det tid til den klassiske sangbattle mellem højre og venstre side, og publikums begejstring var ikke til at tage fejl af. Skulle der findes en fejl ved det ellers perfekte popshow. Må det være at sangerinden fik mere hjælp af backtrack og korpiger end nødvendigt.

Dua Lipa, Roskilde Festival, RF50
Foto: Lasse Lagoni

Dua Lipa transformerede Orange scene til dance floor

Popprinsessen er indbegrebet af empowerment. Hendes drive er inspirerende, og hun er et levende bevis på, at hvis man tør at gå efter sine drømme, så kan de gå i opfyldelse. Som 15-årig flyttede hun fra sine forældre i Kosovo til London for at jagten musikdrømmen. 11 år senere stod hun på Orange Scene med et musikalsk CV, som kun de færreste kan prale af. Power og selvsikkerhed havde hun også taget med på scenen, hvor hun blandt gruppen af enormt dygtige dansere overshinede dem alle med sin sensuelle og velkoreograferet optræden. Faktisk så velkoreograferet, at det næsten var for perfekt.

“This is a friendly reminder not to let boys be mean to you” proklamerede Dua Lipa inden hun sang “Boys Will Be Boys”. Et særligt moment, hvor Dua Lipa gav os det, som ellers havde været en mangelvare i showet indtil nu – inderlighed. Vi fik lov, at høre hendes smukke vokal uden backtrack til at fylde op om hendes karakteristiske lyd. Nummeret blev dog afbrudt brat og transformerede sig til en dansepause, hvor Gwen Stafanis ”Hollaback Girl” fik lidt shine.

Herefter tog det ellers fart, og hvis publikum ikke havde fået popshow for alle pengene, så fik de det nu. Dua Lipa forvandlede Orange Scene til det vildeste floor. Der blev fyret op for bassen og tempoet, da kæmpe hittet ”One Kiss” fyrede op for dansen hos publikum. Festen stak helt af under aftenens sidste numre ”Levitating” og ”Don’t Start Now” som satte et perfekt poppunktum med enorme mængder regnbuekonfetti og festfyrværkeri.

Dua Lipa er vor tids bud på den perfekte popstjerne, og hun inviterede til den perfekte popfest på Roskilde.

Dua Lipa, Roskilde Festival, RF50
Foto: Lasse Lagoni

Se resten af Lasses lækre billeder HER

Se også

Fandenivolsk og shamanisk – Sofia Isella imponerede i Store Vega

Torsdag aften var det ikke kun Kristi himmelfart som et udsolgt Store Vega bar vidne til. Sofia Isellas rejse mod den alternative pops højere luftlag har kun accelleret de seneste år, og baseret på denne, hendes første danske koncert, er dette kun begyndelsen.

Olivia Dean gjorde Royal Arena til et varmt kram

DER ANVENDES I DENNE ARTIKEL ARKIV BILLEDER FRA OLIVIA...

Tame Impala forvandlede Royal Arena til et pulserende laboratorium

Royal Arena har set sin del af internationale maskiner,...

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her