Copenhell 2018 er blevet sparket i gang med en opvarmningsdag på en onsdag. Hvordan gik det mon vores allesammens yndlingsparty metalband, Red Warszawa?!?
Som et nyt koncept slog Copenhell i år dørene op allerede onsdag med blot en enkelt scene, fem bands og et begrænset antal gæster. Vi opsummerer på den første dag i helvede.
Huldre er en af de bands jeg havde glædet mig mest til at se på årets festival. Deres særegne blanding af nordisk folkemusik og metal havde trukket publikum til sig, og pladsen foran Hades scenen var propfyldt allerede inden bandet gik på. Jeg var ikke fan af Huldre inden jeg kom, og det var jeg desværre heller ikke da jeg gik.
Hatesphere må næsten siges efterhånden at være en institution i dansk metal. Med 9 albums i posen burde der være nok at give af på Helviti scenen lørdag eftermiddag. Der blev skudt med røgkanoner, der råbt i takt og der blev spillet metal som gjaldt det liv og død.
Lørdag eftermiddag gik Baest på scenen på Pandæmonium, og selve himmelen åbnede sig for dem. Trods regnen var der samlet en solid flok foran scenen, og hold da op for et show de blev mødt med. Nok er Baest et af de yngste bands på årets festival, men de leverede en af de mest solide koncerter.
Hvad skal man med andet end gode venner og klassisk rock? Black Star Riders gjorde deres for at levere det sidste på Copenhell, og til tider føltes det helt befriende.
De amerikanske sludge metallere Baroness spillede for en næsten tom plads på Hades scenen fredag eftermiddag. Det stoppede dem heldigvis ikke fra at levere deres særlige blanding af poppet progressiv sludge, men desværre var hverken lyden, vejret eller masserne med dem.
Det kedelige vejr var ingen forhindring for australske Airbourne, som spillede alle varme da de gav den gas på Helviti scenen fredag eftermiddag. Der blev spillet fede riffs, der blev hoppet rakt tunge, og der blev delt øl ud. Med fødderne solidt placeret på jorden blev vi alle hevet med Airbourne.
Det var ikke bare sublime ørkenroser, der leverede en af dansk musiks fineste oplevelser på årets første forårsdag. Der var også tale om en poetisk trolddom, som lukkede selve lyset ind. Musikken var midlet, men kærligheden var målet. Den var til stede i hvert minut!
