Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der er en anmelder på Poplish, der er helt vild med Myrkur. Måden den smukke koralsang møder den brutale, langsomme og morderiske black metal rammer lige ned i et hul, der aldrig kan fyldes med andet end mørk, mørk musik.
Myrkur har muligvis delt vandene i visse metalkredse, men denne aften på Copenhell er der ikke meget negativt at sige om koncerten, andet end at der ikke var nok tid til en hel koncert, da Slayer skulle på den store scene. Sidste gang var i Amager Bio med Deafheaven som hovednavn, og der var der for mange pauser i koncerten, som afbrød flowet.
Det var ikke tilfældet denne aften på Pandæmonium, hvor der dog enkelte gange kom lidt lange pauser, der ikke havde en naturlig fornemmelse. Amalie Bruun har en fuldstændig forrygende stemme, og hendes veksel mellem growl og skønsang er helt eminent, hvor lyden sad i skabet fra første sekund. Noget af en bedrift på Pandæmonium, som har haft lidt problemer med at skabe god lyd fra starten af koncerterne.
Det blev da også bemærket fra scenen, hvor der blev udbrudt “god lyd heroppe” efter første nummer. Måske overraskende for bandet og publikum, men den var bare helt perfekt.
Hvorfor ikke skaffe en guitarist mere?
Her skal jeg ikke gøre mig klog på forsangerens evner på en guitar, der virker som mere end rigelige til at spille musikken. Det er nærmere fordi det skaber en distance mellem den næsten urørlige personlighed, hun stiller op med og så det meget jordnære i at spille rytmeguitar. Det teatralske element i musikken ville stå meget klarere, og dermed fordybe os længere ind i det dragende, mørke univers som Myrkur bevæger sig i.
Der er helt fantastiske kompositioner i blandt numrene, men på denne dag i helvede, var der ingen små piger der døde. ‘Den Lille Piges Død’, singlen fra 2015, nåede aldrig at blive spillet, og derfor føltes hele sættet afsluttet meget brat, da det overraskede både bandet og publikum, at koncerten skulle slutte hvor den gjorde.
Det er problematisk for arrangørerne, at de små bands, der forhåbentlig skal fylde op på de større scener de næste mange år, ikke får lov til at spille en hel koncert på en festival, som denne. Det giver uvurderlig rutine at spille på disse scener, men når man bliver ved med at korte dem af, fordi man har en stor booking placeret for tæt på ovre på hovedscenen, så ødelægger det ret meget af den stemning, man ellers har bygget op.
Det skete også sidste år med Redwood Hill.
Når det så er sagt, så var det en fortryllende aften i selskab med Myrkur, og det er med store forventninger til projektet, at vi afventer mere nyt fra dem.
