Tønder Festival står i en spændende overgang, hvor den ældre traditionsrige folkemusik møder en ny generation af musikere og publikum. Med navne som Sons of the East, Trousdale og Charles Wesley Godwin bliver det tydeligt, at festivalen stadig kan tiltrække unge – men spørgsmålet er, om det er nok til at sikre fremtiden?
Det var under koncerten med de unge fyre fra Sons of the East, at jeg lagde mærke til noget. Foran mig stod nemlig en farmor, en far og en datter. Hvor faren stod med et skilt, “3 GENERATIONS OF FANS “
– “Er det godt, farmor?” råbte den yngste til den ældste, bagom ryggen af farmand. “Jaaah,” råbte farmoren storsmilende tilbage. Et rigtig godt billede af hvilken vigtig overgang, som Tønder festivalen står i lige nu.
Det australske indie-folk-pop band Sons of the East består selv af nogle bandmedlemmer, som tydeligvis er af den unge generation, der for tiden stormer frem med over 300 millioner streams, 75 millioner YouTube-views og ca. 2 millioner månedlige lyttere på Spotify – og ikke mindst utallige udsolgte koncerter bag sig.
Der var allerede tale om det sidste år (2024) til festivalens 50-års jubilæum. Tønder Festival er en af de absolut ældste festivaler, som primært består af musik indenfor bl.a. rootsrock, folk, indie, country og blues-genren. Her blev der talt en del om festivalens store opgave i at få generation Z til at komme til Tønder Festival. Det er ikke for sjov, at dette både er en udfordring og en bekymring for arrangørerne. Hvis den nye generation ikke kommer til Tønder Festivalen, er der snart ikke nogen festival længere.
Det er derfor med stor personlig glæde at se, at genren i bedste stil lever videre i de unge, hvor en meget stor del af de bands, der bliver hentet til festivalen, er af netop den generation, der fører folk-musikken videre.
Det ser vi bl.a. hos pigerne fra Trousdale (USA), som er den næste generation af The Dixie Chicks og gav festivalen et forfriskende pust af moderne feminisme og autenticitet, som talte ind en masse temaer der er relaterbar for de fleste, men særligt for den yngre generation. Læs evt. anmeldelsen af deres to koncerter på Tønder festival HER
Eller hos amerikanske Avi Kaplan, der måske er gået solo med sit countryband, men som jo er kendt som den usædvanlige basstemme fra det verdenskendte a cappella-kor Pentatonix. En del nysgerrige kom til Open Air-scenen i år for netop at høre, hvad han ellers kunne end at synge dybt sammen med andre vokalister. En fornøjelig overraskelse, som viste os en dygtig sangskriver og performer med en mission om at udbrede genren folk, Americana og singer-songwriter musikken.
Det energiske band ledet af sanger og sangskriver Charles Godwin tilføjede rock’n’roll til deres country-folk-prægede musik, som fik et aldersmæssigt blandet publikum til at danse begejstret med. Du kan læse anmeldelse af den koncert HER
Tønder Festivalen har de sidste par år lavet flere tiltag for at lokke de unge til festivalen – og ikke mindst gøre den så familievenlig som muligt, med bl.a. Familieuniverset (læs mere om det børnevenlige område HER), gratis billetter til alle børn under 12 år i følgeskab med en voksen og ikke mindst skolekoncerten, som i år var ledt an af den populære Tessa. Hun passede genremæssigt nok ikke helt ind i festivalens stil, men kunne trods alt trække det yngre publikum til. Så håber man måske, at de i den forbindelse får øjnene op for de andre genrer, der eksisterer på festivalens scener.
Jeg selv har fået folkemusikken ind med modermælken i min opvækst ikke så langt fra Tønder. Min første koncert som ung teenager var med det skotske band Runrig, der spillede traditionel pop/keltisk rockmusik, og senere gik jeg hvert år med familie eller venner igennem Tønders gågade, som var fyldt med gademusikanter, der jammede løs i alle mulige genrer, bla. .her blev jeg introduceret for violinens lyd kombineret med harmonikaen og den akustiske guitar – hvilket altid gav en skøn stemning i hele byen, ikke kun på festivalpladsen.
Eller når vi i de senere år tog på spillestedet og værtshuset Hagges, drak øl med alle vennerne og hørte banjo-blues-bandet All My Exes spille live, med den nogenlunde jævnaldrende og lokalkendte Tønder-dreng Steffen Christensen som sanger og sangskriver, der formår at fusionere genrerne, præsenteret på Tønder Festivalen – en festival, der helt klart har influeret ham og hans musikalitet.
Men hvad med den næste generation, der ikke lige er vokset op med Tønder Festivalens musik i baghaven? – såsom den 29-årige sanger og sangskriver fra Tønder, Jacob Dinesen, der i forbindelse med festivalens jubilæum sidste år gav os et interview om, hvad festivalen havde af betydning for ham personligt og musikalsk (Læs interviewet HER)?
Hvad med dem, som bare glæder sig til popfestivalen SMUKfest i Skanderborg, som knap nok ved, hvad Tønder Festivalen går ud på?
Det er ikke usædvanligt at se genrefestivaler i landet. Det populære Copenhell for alle rockentusiasterne har et godt greb i de unge. Country genren har også mindre festivaler der er begyndt at poppe op her og der i landet.
Så hvad kan Tønder Festivalen lære af f.eks. Copenhell?
Mit eget bud er, at det handler mere om at få udbredt genrerne, hvilket jeg synes bl.a. Jonah Blacksmith har bidraget til ved at spille på de store festivaler og scener. og på en mere kommerciel måde introduceret folk til banjoens karakteristiske lyd. Og så er det vigtigt at give Tønder Festival en hel masse god omtale. Jeg er selv begyndt at høre fra mine omgivelser udtalelser såsom: “Den festival har jeg hørt rigtig godt om.” Så der er noget, der fungerer.
Sidste år spillede Jonah Blacksmith af flere omgange til Tønder festivalen, hvor de bl.a. inviterede børn fra den lokale skole i Tønder til at synge med på scenen.
Jonah Blacksmith spiller på Open Air på Tønder Festival 2024. Foto af Helle Arensbak.
Tønder Festival er i en form for overgang, hvor den nye generation langsomt men støt får øjnene op for musikken og festivalen. Jeg er ikke helt så bekymret længere, når jeg ser, hvordan de musikalske unge (jeg er selv 42 år) omfavner genren og fortsætter med at spille musikken – og så skal der helt sikkert også være unge mennesker til at lytte til dem.
Bare se på folk-americana-duoen Crowe Boys, som gjorde det formidabelt på Tønder Festivalen. De unge brødre fra den amerikanske stat Louisiana fik deres store gennembrud med hittet Where Did I Go Wrong? på TikTok – som man må sige er den helt store platform for de helt unge.
Tønder Festivalen skal fortsætte med at “importere” disse unge musikere til festivalen. Det gør de nemlig rigtig godt. Så skal de danske unge nok få øjnene op for festivalen med tiden. Det er i hvert fald ikke usædvanligt, at jeg hører de musikkritiske unge udtrykke træthed over mainstream-festivaler, der spiller de samme popnavne som altid.
De er ved at være klar til mere nicheprægede musikfestivaler – og her er Tønder Festivalen et rigtig godt bud.
En mand på min alder ses gå rundt backstage, hvor musikerne og pressen går op og ned ad hinanden, og hvor små jamsessions i hjørnerne af musikerbaren er helt normale, iført en sort t-shirt, hvor der med hvid skrift og store bogstaver står: “Nyd musikken. Snak bagefter.” Et eksempel, som jeg også nævner i min anmeldelse af Matt Andersen HER.
Når festivalgængerne bliver trætte af fuldemandssnak, en maks-presset bøgeskov og de samme Nik & Jay-sange hvert år, så kan det være, at øjnene ser mod Tønder Festivalen – hvor man kommer for musikken, hyggen og stemningen. De mennesker vil der altid være nogen af. Og heldigvis for det.
Se mange flere fantastiske billeder af “De unge nye løver” på Tønder festivalen 2025 HER
