Lørdag eftermiddag gik Baest på scenen på Pandæmonium, og selve himmelen åbnede sig for dem. Trods regnen var der samlet en solid flok foran scenen, og hold da op for et show de blev mødt med. Nok er Baest et af de yngste bands på årets festival, men de leverede en af de mest solide koncerter.
Baest har kun spillet sammen i omkring et år. Det er et faktum der er svært at vikle sit hoved omkring når man ser de fem århusianere spille på en scene. Der er ikke skyggen af usikkerhed eller nerver, der er bare attitude, musikalitet og dødsmetal.
Med kun to EP’er i ryggen, med en total spilletid på 36 minutter, er det imponerende at deres show er så lige på og hårdt som det er. Scenen er fedt dækket op med kunst og røg, men der er ikke nogle gimmicks. Det er bare rendyrket musikalsk ondskab, fra start til slut. Det betød også at vi sætlisten var udvidet med numre fra Baests næste udgivelse, som først kommer i 2018, og fra dem at dømme bliver det en vi kommer til at holde øje med.
Voldsomt vejr, voldsommere Baest
Man kunne have frygtet at mange havde sprunget Baest over når nu vejret bestemt ikke viste sig fra sin bedste side. Dette viste sig dog heldigvis ikke at være tilfældet, og der var fyldt foran scenen og der var gang i den. Forsanger Simon Olsen gjorde også sit for at få folk i bevægelse, og sammen med trommeslager Sebastian Abildsten som spillede nogle af de strammeste trommer jeg så på hele festivalen, gjorde han det næsten umuligt at huske at Baest er så nyt et band.
Selvom den jyske accent stod i noget kontrast til det alvorlige dødsmetal udtryk, så er det ikke noget der hiver en ud af stemningen, tvært imod skaber den kontrast muligheden for at dykke dybere ned. Intet lys uden mørke. Selvom der stadig kom sol igennem de grå skyer, så var scenen fyldt med mørke, og i mørket, er Baest bare bedst.
