Aldrig har K.B Hallen været omfavnet af så meget kærlighed og karisma

Stemningen har aldrig været mere rolig, men samtidig så elektrisk da den amerikanske singer-songwriter Teddy Swims onsdag aften indtog K.B Hallen med sin I’ve Tried Everything But Therapy Tour.

Hvad der oprindeligt skulle have været en koncert i Store Vega blev rykket til hallen på Frederiksberg på grund af stor interesse – og efter at have været i selskab med Teddy Swims i halvanden time forstår man hvorfor.

Koncerten startede med ”Goodbyes Been Good To You” efterfulgt af “What More Can I Say” og den livlige “Broke”, og allerede efter tre sange stod det ganske klart: Teddy Swims er en fremtidig megstjerne – hvis ikke han allerede er det.

Teddy Swims, K.B. Hallen
Foto: Martin Kleisberg

Fængslede tilstedeværelse

Hans sjælfulde vokal på den nye ”Hammer to the Heart” blandet med en portion sårbarhed fra ”All That Really Matters” og en kanthed fra ”Apple Juice” gjorde det helt naturligt pludselig at fælde en tåre blandt 4.500 andre mennesker.

For aldrig er K.B Hallen blevet omfanget af så meget kærlighed og karisma, som den blev onsdag aften. Teddy Swims fængslende tilstedeværelse fik den halvanden time lange koncert til at føles som et par minutter, og man hungrede efter mere.

”Thank you for making my dream come true” sagde han, mens den hvide cowboyhat i et fast greb var placeret ud fra hans hjerte.

Teddy Swims, K.B. Hallen
Foto: Martin Kleisberg

Teddy kan synge

Både ”Amazing”, ”Some Things I’ll Never Know” og Shania Twain-coveret, “You’re Still The One” fik det yderst velspillende band til at fremkalde alle følelser, hvor sidstnævnte efterfølgende fik en massiv jubel fra publikum, som ingen ende ville tage.

Teddy Swims kan synge. Det står efter onsdagens koncert ganske klart, og når han først begyndte at sprede sin magi udover K.B Hallen, så var det en sjælden og fantastisk oplevelse. Det fantastiske fortsatte ved sangen ”Tell Me”, hvor hans vokalpræsentation gjorde, at man efterfølgende sad blæst helt bagover.

Teddy Swims, K.B. Hallen
Foto: Martin Kleisberg

En orkan i KB Hallen

Hvis førnævnte var en blæst, så var megahittet ”Lose Control” en orkan. Fra en stille klaverintro til en hårdtslående ballade, der indkapslede og forløste vrede på samme tid, var sangen i sandheden en magisk oplevelse.

Koncerten sluttede med den festlige ”The Door”, hvor K.B Hallen fik en mere afslappet, men samtidig også mere hård Teddy Swims at høre. Vokalen lød mere kantede end førhen og man kunne næsten føle den vrede, der langsomt forsvandt.

Tilbage var der kun lykke.

Vil du se flere billeder fra koncerten, kan du klikke her!

Teddy Swims, K.B. Hallen
Foto: Martin Kleisberg

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her