Parkway Drive, Copenhell, 210618
McCall er for vild på en sceneEt fantastisk publikum
At de ikke spillede længere.
95%Crushed!
Læser Bedømmelse 3 Stemmer
69%

Parkway Drive hører hjemme i toppen af metalcore, og det er der en grund til. De australske gutter leverede et topklassealbum med Ire, hvor de mere eller mindre sparkede benene væk under mig, og med deres seneste udgivelse Reverence var jeg klar til at blive blæst godt og grundigt igennem.

Men en koncert i sommersolen (som ikke rigtigt gad at kigge frem) på Copenhell er ikke det samme som en indendørs fest i Vega, hvor de sidst gæstede Danmark. Det er meget vildere! Parkway Drive var i den grad dukket op for at spille med musklerne.

Med en voldsom intro af en anden verden sparkede australierne for alvor festen i gang med “Vice Grip” og “Prey”. Winston McCall var i decideret topform – og hans brede smil, når han ikke skulle have metalface på, var helt utroligt smittende.

Det blev kun vildere.

Der er få bands, der kan slippe afsted med at spille sine største hits i starten. Det gjorde Parkway Drive. Men når man laver et så gennemført album som Ire, er der også noget at tage af.

Man kan kun stå tilbage med en god fornemmelse i kroppen efter sådan en koncert, hvor der blev givet hele armen.

Foto: Robert Hendel

Start hurtigt, slut med en sprint.

Derfor var det heller ikke et chok, at der blev lukket med en overvældende “Bottom Feeder”.

Publikum leverede også både fællessang og nogle voldsomme mosh pits. Særligt den circle pit, der strakte sig over hele forpladsen, var et vildt syn – og under “Bottom Feeder” var der en lille sit-down, indtil det hele eksploderede i et orgie af glade mennesker.

Jeg har ikke været ubetinget begejstret for Reverence som album, men live fungerer det utroligt godt. Numre som “Absolute Power” og “Cemetery Bloom” fremstår helstøbte og de anker, jeg havde til pladen, er slet ikke synlige, når de spiller live.

Hornene er løftet med himlen.

Der er meget få ting at sige om koncerten, der ikke er positivt, og hvis resten af Copenhell forløber ligeså godt, bliver det et meget dejligt ophold på Refshaleøen.

Landsholdet fik kun uafgjort mod australierne i Rusland, men australierne fra Parkway Drive sejrede stort på Helviti.

Hornene er løftet i trods mod himlen og nu er vi for alvor i gang.

Foto: Robert Hendel

Se alle vores billeder fra koncerten HER.