Der var kun enkelte musikalske smuttere under årets Smukfest, der bød på adskillige gode og en håndfuld glimrende koncerter. Perlerne blev både leveret af veteraner som Lars Lilholt og yngre EDM-kunstnere som Axwell ^ Ingrosso.
Kære læser. Har du post-festival-blues? Det har vi på Poplish i hvert fald. I en uge har vi rendt rundt i skovbunden til årets Smukfest i Skanderborg – til tider fulde, til tider dansende, men under all omstændigheder glade. Mest på grund af al den gode musik, som festivalen i år diskede op med.
Generelt fortjener Smukfests kunstnere stor ros for et højt musikalsk niveau, der spændte over adskillige genrer og kun få gange var noget, man med god samvittighed kunne kalde ringe.
Især veteranerne viste, hvorfor de er veteraner og evigt velkomne på Smukfest: Lars Lilholt var både charmerende, drillende og velsyngende. Axwell ^ Ingrosso gav Smukfest den ultimative EDM-fest, og Nik & Jay tog pop-ekstasen til næste niveau og leverede på Rihannas uforløste løfter fra dagen før.
Sådan fortsætter det: Suspekt kneppede Stjernescenens publikum med hård hånd, mens Sting leverede et glædeligt gensyn med sin egen udødelige sangskat. Magtens Korridorer og Østkyst Hustlers har måske nok alle rundet de fyrre, men de brugte deres musikalske overskud til at åbne en legestue af dimensioner, ligesom Sias optræden var mere storslået teaterkoncert end fadølsfest.
Undtagesen, der bekræfter reglen, var Johnny Deluxe, der efter en halv time på Sherwood stadig havde svært ved at trænge igennem og retfærdiggøre publikums velvilje. Også Mikael Simpson mødte op med en træls distance til sin egen koncert, der gjorde det svært at engagere sig i, hvad der foregik.
Blandt de yngre kunstnere var træfsikkerheden mere svigtende: Blak havde kun 25 minutter, men løb alligevel hurtigt tør for krudt, og også MellemFingaMuzik fumlede med bolden og tabte pusten halvvejs.
Phlake, SAVEUS, Katinka og Martin Garrix klarede sig derimod bedre og viste sig som unge, fuldt formede kunstnere, der ved, hvordan de vil lyde live, og med mere rutine også snildt kan blive stærke performere. Rutinen havde Christopher, som leverede en hæderlig om end fraværende koncert søndag aften.
Både Djämes Braun og Topgunn viste sig at være voksne nok til Bøgescenen og leverede stilbevidste shows – og her gik Topgunns hedonistiske flabethed og Djames Braüns joviale fadøls-dancehall rent ind hos vores anmelder. Det samme gjorde Pede B & DJ Noize’ ambitiøse koncert i P3-teltet, der spændte bredt uden at tabe den røde tråd.
Et sted mellem gammelt, nyt, hjernedødt og velovervejet findes Odense Assholes, der fik publikum til at glemme alt om politisk korrekthed, spelt og fuldkorn, mens de bankede på brystet som gorillaer i skovbunden.
Tilbage er kun at sige tak til dem alle for en fremragende uge i den østjyske bøgeskov. Vi glæder os allerede til næste år.
