Blak – Ikke andet end en døgnflue

Rapperen fra Nakskov stinker allerede af nedtur. Manden bag monsterhittet ‘Nede Mette’ kunne ikke levere andet end den hype, han red ind på.

Som en tenderende til one-hit wonder var det en hård kamp for sangskriveren Henrik Blak, der er begyndt at lave musik selv. Sommerens monsterhit, ‘Nede Mette’, som han står bag, er blevet set over fire en halv million gange, ligesom den er blevet streamet 17 millioner gange på Spotify. Sangen med det catchy omkvæd er blevet et tema blandt ungdommen på rekordtid, ligesom mange med titelnavnet nok er blevet trætte af at blive spurgt, om de er nede med det.

Men hvordan fylder man så et set, når folk kun venter på ét eneste nummer? Det havde Blak i hvert fald ingen idé om. Klokken 23 mandag aften stillede han sig på scenen sammen med to DJs og en hypeman, som til forveksling lignede Sivas men med en bredere næse. Efter et par minutters rykken rundt og uforståelig råben i mikrofonen for at få det store fremmøde af publikummer på Kærligheden til at blive endnu mere overgearet, mens de ventede på ekstasen.

Og den kom tidligt. Første nummer var det berygtede nummer om pigen Mette. Den massive masse af folk eksploderede i jubel og sang med, til de blev hæse. Mobiltelefonerne blev kastet i vejret, og øjeblikket blev filmet og snappet – klar til at dele med omverden, så de kunne se, man var en del af det, da hypen var størst.

Efterfølgende leverede kvartetten et stykke af Drakes ‘One Dance’, som fik folk tilbage på fødderne efter en kort pause til at få pusten. Efter et vers og et omkvæd blev det dog afbrudt af viralhittet ‘Slem Igen’, som blev performet sammen med unge Jimilian, som også har haft en del ungdomshits gennem tiden. Det 21-årige stjernefrø fik herefter lov til at synge nummeret ‘Sommer Sindssyg’, inden Blak lukkede af med et – lad det være sagt med det samme – tamt remix af ‘Nede Mette’.

Allerede efter ‘Nede Mette’ var leveret første gang, valgte mange at forlade pladsen foran scenen for at trisse ned til deres eget anlæg og høre den repeat igen og igen. En af dem, som gik forbi senerehen i koncerten, råbte til veninderne: “Ej, den der kender man jo ikke! Så er det jo ikke sjovt!”

Og det var netop den fornemmelse, man stod tilbage med. Blak er ikke modnet nok til at stå på egne ben og kan ikke fylde et set, men han kan fylde Kærligheden med mennesker, som er helt oppe at ringe over at skulle høre et af landets største landeplager. Jeg kalder døgnfluen med det samme og glæder mig til at se, om jeg bliver modbevist.

Smukfest, Smuk16, blak
Foto: Lasse Lagoni

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Én stjerne for det flotte fremmøde, og en halv stjerne for publikums kendskab til de abnormt banale tekster om hovedspring i fisser og pigenavne. Ungdommen vil have det, men Blak har endnu ikke, hvad der skal til.Blak - Ikke andet end en døgnflue