Rockpopkvartetten Katinka gjorde alle bange fornemmelser til skamme og skabte en oase af inderlighed i midten af Smukfest’ danseglade fadølstsunami.

– Tag det som en oase.

Sådan sagde Andre Moyo, som er den ene af P3-teltets to konferenciers, inden Rockpopkvartetten Katinka tog scenen onsdag aften.

Og det var nøjagtig, hvad det blev. I et småt befolket telt tog Katinka os ud af Smukfesten og placerede os i et nær trance-stadie, hvor festen forsvandt og eftertanken vandt frem. Det skete gennem en velspillet, indadvendt, afdæmpet og hjemmelavet koncert, hvor Katinka også viste det livsnødvendige i modspil og alsidighed på enhver festival. Booker man Johnny Deluxe, må man også booke Mikael Simpson. Booker man Rihanna, booker man også Sting.

Her leverede Katinka det afdæmpede og indadskuende pendant til Kim Larsens ligeså poetiske tekster, som i samme tidsrum gjaldede fra Bøgescenerne .

Det startede ellers med bange anelser. Fem minutter før start var i omegnen af 50 publikummer samlet i det mørke P3-telt, og på scenen stod kvartetten, der holdte lydprøve. Der var en akavet spænding mellem publikum og band, der bragte minder om amatørkoncerterne på gymnasiet. Skulle man hellere være gået til Lune Larsen?

Tvivlen forsvandt hurtigt, efter bandet indtog scenen. De spillede aldrig andet end tight, og vores rejse i det, der virker som forsanger Katinka Bjerregårds inderste tanker, foregik smertefrit og uden bump på vejen.

Hendes stædige messen skjuler en stor stemme, der på plade er styret med jernhånd. Men live kunne hun ikke skjule sig for vores granskende blikke, hvilket gav teksterne og musikken en anden og mere levende dimension. Selv var forsangeren aldrig andet end til stede i salen og i sin egen krop, der med en sær robotagtig dans illustrerede teksternes modadsrettede følelser og ubehagelige fortællinger om blandt andet ulykkelig kærlighed og den ensrettede folkeskole.

– Der er intet, der kan vokse her, kun neuroser // Idioter, sang hun på én gang triumferende og plaget. Det var magtfuldt.

Højdepunkterne var mange. Var det da ”Forgroninger” med sin homage til Lou Reed løftede os blidt op af vores sløvsind, eller var det da ”Rundt & Rundt” forvandlede sig til en sælsom og smuk hvirvelvind af vokaler?

Selv ved koncertens slutning var P3-teltet ikke halvfyldt. Men det kan man heller ikke forvente af et band som Katinka. Der er de ikke i deres karriere. Men de har en stærk fornemmelse for deres egen hjemmestrikkede lyd og univers – på trods af at de skyer genrebetegnelser – som sagtens kan vinde dem en større fanskare på sigt.

– Jeg er glad for, at I ikke er gået op for at høre Kim Larsen, sagde forsanger Katinka Østergaard ved synet af de få fremmødte.

Jeg var også meget glad for mit valg.

Smukfest, Smuk16, P3 Teltet, Katinka

Foto: Lasse Lagoni

Se flere billeder fra koncerten HER.