En intens og speciel oplevelse under bøgens blade skabte følelser, inderlighed og tårer. Spørgsmålet er bare, om en teaterkoncert var passende til folkefesten i Skanderborg.

Engang var det med fjæset fremme, da hun performede hits som ‘Clap Your Hands’ i 2010. I dag er hun gemt bag en lampeskærm eller en kæmpe paryk, når hun optræder, men hypen er kun – ligesom hitsene – blevet større.

Allerede inden den 40-årige sangskriver fra Australien kom på scenen var det pirrede publikum på tæerne. Masser af jubelbrøl og pift fløj mod scenen, mens der blev kæmpet med at få de sidste detaljer på plads på scenen.

Ud af det blå fløj det sorte tæppe, der havde skærmet af, væk fra scenekanten, og midt i mørket stod Sia med den karakteristiske sort/hvide paryk og en kæmpe sløjfe ovenpå håret. Den hvide kjole, hun havde på, foldede sig stort og puffende ud langs siden, og som udgangspunkt lignede det, hun stod alene.

Hun sang første vers på nummeret ‘Alive’, mens rampelyset langsomt gled op mod scenen og begyndte at lyse hende op. Da hun sang versets sidste “But I’ll Survive”, bredte kjolens underdel sig ud og viste sig at være fire dansere iført en form for flæseheldragt. Ud fra under dækket af mennesker sprang en ung pige, som også havde den klassiske sort/hvide paryk på og begyndte at danse, som vi har set Maddie Ziegler gøre det i Sias musikvideoer gennem de seneste par år.

Den unge pige sprang rundt på den minimalistiske scene og kastede om sig med arme og ben, mens hendes mimik viste så mange følelser, som piger på den alder slet ikke burde kende til. Her blev Bøgeskoven for alvor klar over, hvad den skulle opleve. Som vi nok havde regnet ud, så ville det blive en koncert med Sia i baggrunden, men det blev altså en teaterkoncert, hvor dans, teater og ansigtsmimik satte tyk streg under sangenes betydninger.

Sang nummer to var ‘Diamonds’, som vi kender og elsker med Rihanna, men altså er skrevet af Sia Furler. Stort set alle numre, vi kender, har hun jo nærmest skrevet. Hun er åndssvagt dygtig til at skrive sange, og man kan undres, når hun har fortalt, at albummet ‘This Is Acting’ er lavet på numre afvist af de store stjerner.

Der blev sat gang i dansefødderne for en kort stund hos de fremmødte, da en spæd Sia-stemme startede det aktuelle nummer ‘Cheap Thrills’. Der blev leveret fællessang arm i arm, mens tre dansere i strutskørt spjættede rundt med benene og dansede barnligt til omkvædet med børnekor på.

Herefter kom balladen ‘Big Girls Cry’, hvor jeg kunne mærke, hvordan folk omkring mig begyndte at snakke og lede efter øl og ikke kunne holde koncentrationen. Mange brokkede sig over udsynet. Den intense teaterkoncert blev overdøvet af en snakkeklub.

Tiden gik både langsomt og hurtigt, og koncentrationen svigtede i visse perioder. Det var godt nok et sats af Smukfest, tænkte jeg. Jeg havde selv spekuleret meget over, hvad Sia kunne bringe med sig, når nu hun gerne vil lade stemmen tale for sig selv og ikke blive genkendt, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig sådan en absurd og eventyrlig omgang, som koncerten blev.

Efter Hunger Games-hittet ‘Elastic Heart’ blev fremført med dans som i musikvideoen, kom en mand og kvinde med henholdsvis kanin- og pandahoved på. Sia sang en akustisk version af 2012-monsterhittet ‘Titanium’, hun har lavet i samarbejde med David Guetta. Alt farten og energien var skrællet af, og mens de to skuespillere med bamsehovederne pillede øjne ud på hinanden og krammede og holdte i hånd på skift, leverede Sia for første gang en vokal, så hårene rejste sig. Sårbarheden og inderligheden i nummeret stod klart frem, og hendes smukke leg med tonerne var fabelagtig.

Sidstnævnte gjorde sig gældende for sidste nummer, selvfølgelig årets største hit i 2014, ‘Chandelier’. Den unge danserinde i den hudfarvede trikot og paryk kastede sig rundt med præcis samme trin som i den smukke musikvideo, der er set over én milliard gange på YouTube. Ved omkvædet kom der for første gang lys ud af scenen, hvor alt andet har været rampelys mod scenen. Hele skoven skråler med på omkvædet, Sia sang formiddabelt og viste virkelig, hvad hendes stemme kan, og tårende begyndte at stikke af ned af kinderne på mig. Ikke som i en lille tåre. Jeg hulkede nærmest.

At se den oplevelse, jeg har set på video mange, mange gange, folde sig ud foran mine og 35.000 andres øjne, var simpelthen så vanvittigt. Sias stemme kravlede helt ind under huden på mig og gav mig nærmest et kram. Følelser, jeg ikke havde følt længe, piblede op i mig.

Jeg var åbenbart ikke den eneste, som blev rørt af noget, for da de sidste toner af Chandelier toner ud, lyder der det mest intense bifald, jeg nogensinde har hørt i Bøgeskoven. I alle mine otte år herude har jeg aldrig oplevet noget lignende. På alle parametre.

Sia, Smukfest, Bøgescenerne, Smuk16

Foto: Lasse Lagoni

Se alle de fantastiske billeder fra koncerten HER