Pede B & DJ Noize – Nægtede at være et halvt menneske

Torsdag aften lagde Pede B & DJ Noize Smukfest ned med en ambitiøs og veludført koncert, der emmede af ambitioner, overskud og spilleglæde.

Hvem kan forene Steffen Brandt, Alberte Winding, Shaka Loveless og Benjamin Koppel samt undergrundsrappere som Mr. Mo og 4pro i samme optræden, uden det bliver utroværdigt, eller gæsterne træder hinanden over tæerne?

Det kan Pede B, der sammen med sin partner DJ Noize gav en fremragende koncert i P3-Teltet på Smukfest torsdag aften. Her nægtede rapperen at præsentere sig selv som andet end et helt menneske med lyster og nederlag – hverken endimensionel punchline-rapper eller støvet historiefortæller.

Som mørket faldt på over Bøgeskoven indtog han scenen stædigt rappende til ”Hey Pede”, der med sit omkvæd slår fast, hvilken rapper Pede B er.

”Hey / Pede B rapper om det, du kan se”

For Pede er nemlig hverken gangsta-rapper eller autotunet hostesaft-sanger. Hvis de moderne rappere som Gilli og S!vas rappere er inspirerede af Future, Rick Ross og Wiz Khalifa med deres fornemmelser for grandeur og tungsind, så er Pede B’s forbilleder nærmere ærlige og jordbundne danske rappere som Per Vers. Pede B fremviste da også hele sin personlighed med en setliste, der både gav plads til arrogant gorilla-rap som ”Indledningen” og den underskønne og moderlige ”Væk Herfra”, hvor Alberte Winding selv gæstede scenen.

Hovedpersonen selv fes frem og tilbage på scenen som en stor duracellkanin uden nogensinde at misse et beat – heller ikke, da en stor oppustelig Jägermeister-flaske ramte ham i hovedet midt i et vers. Lyden sad også lige i øjet, og selvom personerne på scenen både talte et fuldt band samt DJ, druknede Pedes vokaler aldrig i det lækre lydbillede.

Ligesom de øvrige gæster som Steffen Brandt og Shaka Loveless, fungerede Alberte som et spøgelse i musikken, et menneske fra Pedes liv, som var med til at tegne et billede af en fuldstændig person og ærlig kunstner. En kunstner, som desuden kan rappe sine røv i laser og sammen med DJ Noize orkestrere en ambitiøs og vidtrækkende koncert uden at tabe den røde tråd.

Pede B & DJ Noize, Smukfest, P3 Teltet, Smuk16
Foto: Lasse Lagoni

Se flere billeder fra koncerten HER.

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
Mads Gregersen
Mads Gregersen
Journalist og anmelder med hang til både Waka Flocka Flame og Shu-Bi-Dua.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Pede B & Dj Noize lagde publikum ned med en optræden, der emmede af ambitioner, overskud og spilleglæde.Pede B & DJ Noize – Nægtede at være et halvt menneske