Playlist: Emilie-Marie Fridhs 2015

Tre festivaler og masser af koncerter i København har resulteret i hele 47 anmeldelser fra min side i 2015. 47!? Det er virkeligt, virkeligt mange!

Mens internationale navne som Avicii, La Roux, Beck og Disclosure lå som bundskraberne i mit anmelder-år, så har de danske kunstnere i særdeleshed leveret musik og optrædener, der har kastet en hel nævefuld fyldt med stjerner af sig.

Året lagde ud med at få udvidet horisonten i Forum, da Slipknot lagde vejen forbi i februar. En ganske anderledes anmeldelse, som fik meget ros af de metalhoveder, jeg kender.

Senere på foråret smed Pede B sit fabelagtige album Byggesten, Suspekt kneppede alt og alle på Forbrændingen og Magtens Korridorer leverede endnu en kraftpræstation i Vega.

Sommeren blev en tung en af slagsen, hvor jeg tog med Poplish med på hele tre festivaler; Tinderbox, Roskilde og Smukfest. Af de koncerter, der står klarest for mig der, må det være Major Lazers retardofest, Suspekts lukning af Orange Scene og Katos første koncert på Smukfest i dagslys.

Samtidig leverede Pede B og Jooks på henholdsvis Roskilde og Smukfest også to flotte og gode oplevelser til det håndtegnskastende publikum.

Efter Smukfest trængte jeg til en puster, og derfor har jeg fokuseret på min nye musikblog, som også vil fortsætte i 2016.

På det personlige plan har spillelisten set helt anderledes ud, end hvordan den har været skildret i mit skrivearbejde her på siden. Det har helt klart været EDM, som har fyldt mest, når jeg har hørt musik derhjemme.

Min forkærlighed for Major Lazer har skinnet igennem, hvis man spørger Spotify om mit musik-år. Major Lazer ligger som en klar nummer ét med 633 afspilninger i år, mens Diplo som soloartist er nummer to med 531 afspilninger – altså en forskel på godt 100 afspilninger.

Lige efter kommer Tropkillaz, som var noget af en fornøjelse at se på Roskilde klokken møg om natten på Apollo – dem har jeg hørt 478 gange – og efter dem kommer Yellow Claw, der er festivalaktuelle på næste års Tinderbox, og Skrillex, som i høj grad er hjulpet på vej af Jack Ü-albummet, som var en kæmpe banger for mig i foråret.

Faktisk var ‘Skrillex and Diplo presents: Jack Ü’ så populært, at det blev mit mest streamede album med 198 afspilninger. På en anden og tredjeplads kommer Major Lazer med ‘Free The Universe’ og seneste skive ‘Peace Is The Mission’, som jeg var lidt lunken ved, da jeg anmeldte den i foråret.

Derfor er der heller ikke nogen af de tunes på top 5 over mest lyttede numre hos mig i år. Til gengæld er klassikeren ‘Sound Bang’ på en flot femteplads. På en fjerdeplads ligger den amerikanske Vine-stjerne Dawins storhit ‘Dessert’, som jeg havde et megaflip med i foråret. Top 3 er totalt domineret af Tropkillaz – og faktisk med en delt førsteplads. Numrene ‘Boa Noite’ og ‘Baby Baby’ er blevet afspillet lige mange gange, mens singlen ‘”KV$H”‘ ligger nummer tre.

Alt i alt er det blevet til 34.000(!! Det svarer til 24 hele dages musik!!) minutter (læg hertil løst forbrug af YouTube og andre streamingtjenester) – og det kan bare konstateres, at jeg er en sucker for en god bas.

Du kan se min top 100 over mest lyttede numre herunder (ikke i prioriteret rækkefølge), om ikke andet kan det være en fin spilleliste, hvis du skal til twerk- eller narkofest nytårsaften 😉

Med et ønske om et endnu større og vildere musikår i 2016!

/Fridh

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her