Det eneste hun ville, var at danse bare en enkel dans med Pede B. Men han ‘Danser Ikk’, så det er ikke et nemt engangsknald.
Nej, Pede vil gerne have et ægte forhold. Han vil gerne noget dybere end bare den ene single, som alle elsker i et par måneder. Han vil fortælle ægte historier. Og det vidner nyeste album, “Byggesten”, om.
For “Byggesten” er et bevis på, at man både kan være street og voksen. “Byggesten” er et indblik i de dybeste afkroge af indersiden af Pedes skaldede isse. Selvom der både er de obligatoriske “I er slet ikke i min liga”-numre, som vidner om den klassiske rappermentalitet, der ville være tilfredsstillende på en første date.
Men vi skal længere ind. Vi kommer med på første, anden, tredje og fjerde date. Med sangen “Hey Pede” får vi hele livshistorien på plads. Og samtidig er der også plads til historier og fortællinger om neuroser og organdonationer og dybe tanker om eksistens.
Alene numrenes opbygning med masser af diversitet og dybde vidner om, at man vil mere end blot have et enkelt, tilfældigt knald. I stedet for at byde lytteren på en lunken, flad fadøl, er lydbilledet som det ene glas lækre champagne efter det andet.
Som ethvert andet forhold skal man hele følelsesregisteret igennem, og det kommer vi også med Pede og “Byggesten”. For der er som skrevet både til grin og til gråd, når hans stemme og hans ord guider os igennem et liv, som vi allesammen i sidste ende kan genkende på den ene eller den anden måde.
