Dizzy Mizz Lizzy, Smukfest, Smukfest 2015, Smuk15
Foto: Lasse Lagoni

Dizzy Mizz Lizzy – Ventetiden er ovre: Tredje album er på gaden

De har teaset og pirret os det sidste år med sneakpeaks fra deres kommende plade. Nu er den her endelig – pladen alle inkarnerede Dizzy Mizz Lizzy fans har ventet spændt på i 20 år og i særdeleshed siden bandets genforening og et brag af en tourstart i Fredericia for godt et år siden.

Forward in Reverse byder for alvor på et blik tilbage til fortiden; albummet er præget af de let genkendelige Dizzy-toner, Tim Christensens lækre, rå stemme og fede guitarriffs. Det lyder som Dizzy Mizz Lizzy. Samtidig trækker albummet både rødder tilbage til tidligere albums men også Tim C’s solokarriere (Something So Familiar og riffet i slutningen af Brainless) – alene flere af sangtitlerne referer til noget, der var engang; Forward In Reverse, Love At Second Sight og altså Something So Familiar som nævnt ovenfor.

Da Dizzy Mizz Lizzy fandt sammen igen og drog ud på turne rundt omkring i landet, hvor vi også oplevede dem på Smukfest, var det til stor begejstring for både nye, gamle og trofaste Dizzy-fans. Stille og roligt varmede bandet op under de mange fans og introducerede dem hen ad vejen til nye numre – I Would If I Could But I Can’t og Made To Believe – ingen af disse numre skuffede!

I starten af april udgav de den tredje single, Brainless, der også efterlod os med åben mund og benovelse. De “ungdommelige fra gamle dage” havde dermed givet os tre solide singler, der lovede godt for den kommende plade.

Stadig tro mod den vante Dizzy Mizz Lizzy-lyd er albummets sange krydret med et nyt touch samt et strejf af musik, der referer til Tim C’s solokarriere. Dette gør sig blandt andet gældende for nummeret Something So Familiar, der har den klassiske Tim C-klang, og som næsten med garanti får publikum til at rokke med i takt foran scener landet over. Det er nedtonet og et mere stille nummer, som altid har klædt Dizzy, men den helt store prøvelse er, at det ikke må lyde som Tim Christensen solo, hvilket man bare kan høre, at det ikke gør. Der har vi den med lyden igen. Det kan høres når han spiller sammen med Søren Friis og Martin Nielsen, og når han ikke gør. Også når numrene er lidt mere stille.

Det er vigtigt for fansene at den rigtige lyd er der, men sangene er også blevet bedre om man vil, da Tim Christensen er blevet meget mere moden som sangskriver.

Et nummer som Terrified In Paradise leder tankerne tilbage til en tid, hvor Silverflame var en fast del af en god gymnasiefest. De formår at forene de mange fans fra dengang med den nye generation, der har taget de tre musikere i deres favn.

De trofaste fans fra “dengang”, kan genkende lyden og omfavner den nye musik, som var det en plade, der var kommet lige efter Rotator i 1996. De er blevet ældre, men har stadig “det ungdommelige” i sig, som gjorde dem så unikke.

Albummet udgøres udovre lækre lyriske numre af instrumentale numre, hvor Phlying Pharoah indleder festen, og som er med til at give pladen en lækker fylde og den helt rette Dizzy-ånd.

Dizzy Mizz Lizzy gør, hvad de er bedst til; selvom Forward In Reverse er det første album fra bandets hånd i 20 år, formår de stadig og nærmest ubesværet at forene lækker rock med fængende “popmusik” og poetiske tekster.

Hos Poplish kan vi ikke få nok af Dizzy Mizz Lizzy; vi elsker det gamle såvel som det nye. Det er lækkert, det er rocket, det er tyk tråd og det er Dizzy Mizz Lizzy, som vi allerbedst kan lide dem.

Køb, stream og lyt HER.