Superloader feat. Johan Olsen – Energisk dansk toprock i topform

Superloader kommer som et nyt projekt fra forsanger i det tidligere Black City, som stjal de danske rockelskeres hjerter med energisk rock på numre som ‘Summertime’ og ‘The One You Sacrifice’.

I januar gav vi her på siden Bjørn Poulsen og Superloaders debutalbum Travel In Time fire stjerner. I dag er de så klar med en ny single, som får besøg fra en af den danske rockscenes mest ikoniske stemmer. Johan Olsen fra Magtens Korridorer bidrager med vokal på et vers og duet på kontraststykket i sangen Water Under The Bridge.

Fra første sekund kan man mærke energien i sangen. Der er knald på, men uden at det bliver voldsomt. Det er et meget melodisk stykke musik, som på visse punkter minder om Black Citys ‘Every Night’. Bjørn Poulsens stemme er dog fra første strofe mindre voldsom at høre på, i forhold til hvordan det gik for sig for fem år siden. Han lyder mindre besværet i stemmelejet, meget mere… rar?

Johan Olsens vers er på dansk, selvom resten af nummeret bliver sunget på engelsk. Jeg er stadig i tvivl om, hvad jeg tænker om det. Jeg elskede Nephews blanding af dansk og engelsk dengang, men har det på en anden måde, når en featuring insisterer på at være på et andet sprog end resten af nummeret. På samme måde da L.O.C. lavede musik med legenden TechNine eller WC, hvor han selv rappede på dansk og så blev afbrudt af ægte west coast.

Det er forresten ikke første gang, Johan Olsen leverer danske strofer på et engelsk nummer. Den lavede han også, da han for et årti siden hjalp Volbeat på ‘The Gardens Tale’.

Derudover er det ikke en finger at sætte på de to herrers vokale performance. Det hele spiller – og Water Under The Bridge er et rocknummer i topform, som sagtens kunne blæse ud af radioen, mens man sidder på sin altan i solskinnet med tæerne ud over kanten og bare nyder livet for en kort stund.

Superloader, Johan Olsen

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Water Under The Bridge minder mig om det gamle Black Citys 'Summertime', fordi det passer bedst til høj, varm sol og kolde dåsepilsnere. Og man kan bare ikke hade musik, der har den rolle i ens liv. Og når det så spiller så godt, som det nu gør, så kvitterer det næsten fuldt hus herfra. Måske kommer den sidste stjerne, når jeg ved, om jeg bryder mig om, at Johan Olsen synger på dansk.Superloader feat. Johan Olsen - Energisk dansk toprock i topform