Den fik premiere i mandags i ‘Smag På P3’, men i dag udkom den så på alle platformene, så vi kan få den tilføjet til vores digitale playlister og lytte til den dagen lang.

Jeg taler natuligvis om Dizzy Mizz Lizzys første single i 19 år, ‘I Would If I Could But I Can’t’. For sådan en som mig, der altid har været overordentligt glad for netop Dizzy Mizz Lizzy, er det ligesom juleaften. Bare MEGET bedre.

D’herrer Tim Christensen, Martin Nielsen og Søren Friis kan, som ingen andre i landet her, komponere vellyd, der holder så meget, at man kan lytte til musikken i årtier, generationer, på tværs af kulturelle forskelle og i det hele taget bliver man bare aldrig træt af, at lytte til musikken fra Dizzy Mizz Lizzy. Jeg ved jeg ikke er ene om den betragtning. Det vidner endnu en storsælgende comeback-turné om.

Man kunne måske have bange anelser på forhånd, da det blev annonceret, at bandet ville komme med ny musik for første gang i 19 år. Jeg holder utrolig meget af Tim Christensen solo, men hans lyd er, alt andet lige, ikke den samme som den karakteristiske Dizzy-lyd. Stemmen har han naturligvis med sig, men kompositionen af sangene er meget anderledes, måske med delvis undtagelse af hans seneste soloprojekt ‘The Damn Crystals’.

Disse bange anelser blev godt og grundigt skudt i sænk, da nummeret blev spillet på P3 i mandags. Lyden er præcis som den skal være, hvis man vel og mærket gerne vil have, at Dizzy Mizz Lizzy skal blive ved med, at lyde som Dizzy Mizz Lizzy lød dengang… og det vil man altså gerne.

Sangen kunne ligeså godt være blevet til i kølvandet på ‘Rotator’-pladen fra ’96, men den er altså fra et helt nyt årtusinde og den lyder præcis som jeg, og mange andre, havde håbet på. Fordelen ved at vente 19 år med, at lave ny musik er, at alle tre bandmedlemmer er modnet, blevet klogere og har måske endda fundet en bedre ro, og det kan høres.

Der er fuldt hus til Dizzy Mizz Lizzy herfra – alt andet vil være upassende, når de formår et så solidt comeback.

Køb, stream og lyt HER