The War on Drugs på Syd for Solen: De helt rigtige stoffer

Koncerten med amerikanske The War On Drugs lørdag aften på Syd for Solen var den perfekte afslutning på tre dage i Søndermarken, hvor de helt rigtige stoffer gjorde det helt rigtige.

I en verden, hvor vi søger efter den næste euforiske oplevelse, var det ingen overraskelse, at The War on Drugs indtog scenen på Syd for Solen som det sidste band og et musikalsk rusmiddel af ypperste kaliber. Den amerikanske rockgruppes koncert blev en transcendental rejse gennem strømmende lydlandskaber og følelsesmæssige højder, der efterlod publikum svævende i en behagelig tåge af harmoni og intensitet.

Lydmæssigt blev vi omsluttet af en bølge af lyd, der skyllede ind med ”Nothing to Find” “Pain”, “I Don’t Wanna Wait” og “Victim” som et væld af farverige psykedeliske dråber.

The War on Drugs’ musikalske cocktail var som en potent blanding af hallucinogener, hvor musikkens drømmende toner flød ind i vores øregange, som sød røg fra en uendelig joint. Frontmand Adam Granduciel førte an med en stemme, der var dyb som bas og alligevel sårbart klar som et glas afkølet absint.

Under aftenens koncert var han ligeledes mere snakkesalig end han plejer at være. Hvilket publikum åbenbart tog ved lære af, for holde kæft, kunne de ikke.

The War on Drugs @ Syd for Solen 2023.

Den store succes var bandets utrættelige samspil, der tilsammen drev publikum ind i en kollektiv tilstand af ekstase. Særligt ”Under the Pressure” skejede sig ud, og formåede lige her, at skabe en musikalsk eufori af en sjælden kaliber. 

”I Don’t Live Here Anymore” var opvarmning til hittet “Occasional Rain”, og lige hér bevidste The War on Drugs og Syd for Solen hvorfor denne blanding af rockmusik og festival virkelig passede sammen. 

Deres musik var som en rensende oplevelse, der løftede vores ånder og berørte vores sjæl. Det var som at indtage et musikalsk stof, der gav os et øjebliks flugt fra hverdagens trummerum og ind i en verden af ren lykke. The War on Drugs var som den ultimative leverandør af lykke, der fik os til at miste os selv og finde os selv på samme tid. 

The War on Drugs @ Syd for Solen 2023.

Vil du se flere billeder fra koncerten, kan du klikke lige her!

Se også

Savage Rose gjorde os til børn igen – de åbnede vore øjne og fik os til at se

Det var ikke bare sublime ørkenroser, der leverede en af dansk musiks fineste oplevelser på årets første forårsdag. Der var også tale om en poetisk trolddom, som lukkede selve lyset ind. Musikken var midlet, men kærligheden var målet. Den var til stede i hvert minut!

Aldrig har K.B Hallen været omfavnet af så meget kærlighed og karisma

Stemningen har aldrig været mere rolig, men samtidig så...

Nu har det modne publikum fået øjnene op for Dopha

Torsdag den 25. april dannede Musikhuset Aarhus intime Lille...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her