Post Malone i Royal Arena: Sikke et cirkus

Koncerten med Post Malone i Royal Arena var ikke en, som går over i historiebøgerne, som en koncert, der var særlig mindeværdig. I halvanden time var Post Malone som en træt cirkushest, der ikke kunne finde ud af at lave sine tricks, men når den endelig lavede dem, så gik publikum amok.

Velkommen til Cirkus Posty.

Badet i røg og rødt lys blev Post Malone klokken 21:15 hejst op fra scenegulvet, og til tonerne af ”Reputation” gik koncerten endelig i gang. Med lyse denim bukser og en sort t-shirt med motivet ”I ♥️Copenhagen” på trådte ’Posty’ frem på den runde, manege lignede scene og onsdags-festen gik i gang.

I et lys-inferno blev festen kun endnu vildere, da megahittet ”Wow” og ”I Like You (A Happier Song)” blev fremført. Selvom Post Malone var den eneste person på scenen, så havde det ingen indflydelse på festens størrelse. Der var trods alt 15.000 der festede med ham.

‘De første ord fra den 27-årige sanger til koncerten var “My name is Austin Richard Post and I’m here to play some shitty music and have a great time”. En person der især havde en god aften, var personen Daniel, der stod blandt publikum. Han havde et skilt oppe, hvor han spurgte, om han kunne spille en sang med Post Malone. Op på scenen kom han, og en guitar og en stol kom flyvende, og før vi så os om, var sangen ”Stay” i gang, og Daniel spillede guitar. Sikke et cirkus.

Post Malone, Royal Arena, 270423
Foto: Morten Rygaard

Mit love / hate forhold til Post Malone

Jo længere ind koncerten vi kom, jo bedre lød Post Malone også. Særligt under ”I Fall Apart”, ”Lemon Tree” og hittet ”Circles”. Under sidstnævnte gik Post Malone lallende rundt på scenen og lignede en, som nød at stå på scenen af lyst, og ikke af nødvendighed.

Det er måske også derfor, at nogle af sangene fremstod nærmest kunstnerisk end andre. Der er lagt noget mere tanke i dem, og det virkede særlig under ”Love/Hate Letter to Alcohol”, hvor salen blev oplyst af hvidt strobelys, mens skærmen havde hurtige skift og en helt anden stilart end førhen.

Det var mere kantede, og noget man slet ikke forventede ville komme fra en artist som Post Malone. Det hele blev kun bedre under ”Take What You Want”, som nærmest blev fremført lidt funky og legende.

LÆS OGSÅ: Post Malone er bedst alene

Med 2.667.106.841 afspilninger er ”Rockstar” en af Post Malone mest populære sange, og under aftenens koncert var det nok også den sang, som de fleste af de 15.000 mennesker havde set mest frem til at opleve. Håndtegn blev kastet og energien var på grænsen til det euforiske, og blev kun bedre af, at aftenens hovedperson smadrede en guitar på scenen og efterfølgende delte dele af den ud til publikum. Igen, sikke et cirkus, men publikum åd det råt.

Post Malone, Royal Arena, 270423
Foto: Morten Rygaard

En mand fylder det hele

Da koncerten nærmede sig sin afslutning, blev et andet megahit, ”Sunflower”, fremført med en gæsteoptræden af Swae Lee samt den nyeste sang ”Chemical” blev også spillet. På trods af den relative nye udgivelse, var Royal Arena veloplagt på netop dén. Det er ikke hver dag, at man oplever det.

Det er heller ikke hver dag, at man oplever en artist afslutte en koncert, hvor det hele startede. Men det gjorde Post Malone, og med ”White Iverson” fik han sat to tykke streger under det faktum, at selvom man er ene mand på en scene, så kan man sagtens fylde den ud.

Post Malone, Royal Arena, 270423
Foto: Morten Rygaard

Se også

Aldrig har K.B Hallen været omfavnet af så meget kærlighed og karisma

Stemningen har aldrig været mere rolig, men samtidig så...

Nu har det modne publikum fået øjnene op for Dopha

Torsdag den 25. april dannede Musikhuset Aarhus intime Lille...

En lavmeldt, men fortrolig stemning med Guldimund

Sådan kunne stemningen snildt beskrives, da man trådte ind...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her