Tømmermændene raser ubarmhjertigt på Gutter Island. Dag to på festivalen er i gang, og det er op på rodeo-tyren og så fuld fart frem. Der trylles med Fernet Branca i små sjusser og desserter til stor glæde for publikum i det store telt. Mad med alkohol synes at være et godt kompromis.
Musikprogrammet på de to scener starter hen på eftermiddagen og spytter den ene overraskelse ud efter den anden. Musikere fra fremmede himmelstrøg får fotografens lykkebarometer til at stige, og de mange gæster smider kroppene ind i fællesdansen, der i takt med nattens komme bliver vildere og mere deform.
Hæmningerne er sluppet løs og bliver nok først fundet frem igen på søndag. Men det er på den gode måde. Nok fyger luften med vildtfarende mikrofonstativer og arme, der følger deres eget beat. Men det er præmissen her på Masnedø. Gutter Island er en underlig blanding af alkoholprocenter, rock a la garage og kærlighed. Du får en krammer, når du mindst venter det og en ny ven, hvis du ønsker det.
Festivalen raser på sit 18. år. Tankerne kom fra Vesterbro. De ønskede at starte en fest og nu er bastarden blevet voksen. Myndig. Næste gang vi skal sætte fødderne på Gutter island er der 20 års jubilæum. Og der ledes med lys og lygte efter et nyt sted at afholde festivalen. Nu, hvor der skal gøres plads til broen mod syd, og fortet ikke længere tager i mod. Det bliver spændende, hvad fremtiden bringer for garagerocken. For festen. For Gutter.
Fra Japan fik vi en nøgen treat – en trommeslager, der i dagens anledning havde iført sig en stærkt swingende sok på de ædlere dele. De tre elektriske ål gav den massiv gas og stod sjældent stille i mere end få sekunder af gangen. De korte sæt avler et sjovt mønster, hvor festen bølger frem og tilbage. Du når lige at få pusten før en ny runde starter. Vi når ikke at kede os. Eller mærke trætheden.
Musik har en sund vilje til at samle mennesker. Og sjovt nok er det de bands, hvor teksterne er på udenlandsk, der henrykker mest. For vi får skærpet sanserne og bliver tvunget til at mærke rytmerne, Vi bliver opstemt af energierne og tankerne om at forstå budskaberne i deres sange. De fremmede tyrkiske fraser bliver til musik i sig selv og udsender vibes om, at der sker mange gode ting i landet på grænsen til mellemøsten. Det føles godt her på dag to.
