Playlist: Lasse Jakobsens 2015

2015 har for mit musikalske vedkommende, været et ret inspirerende musik-år!
Jeg har ikke været til så forfærdeligt mange koncerter, men jeg har til gengæld fået øjnene op for en masse nye kunstnere og sange, der på sin vis, i særdeleshed, har præget mit musikalske år i 2015.

Det hele er grundlæggende startet med, at jeg stille og roligt er holdt op med at lyttet til P3 radio.
Jeg har skiftet P3 ud med P6 Beat og det har jeg ikke fortrudt et eneste sekund.
Jeg har fået rigtigt mange aha-oplevelser og samtidigt har jeg fået øjnene op for nye og gamle bands og sange, som jeg nok aldrig ville have hørt, eller gået i dybden med, hvis jeg var fortsat med at høre P3.
Jeg kommer senere ind på hvilke aha-oplevelser der er tale om, da disse sange tydeligvis afspejles i antallet af afspilninger på Spotify.

En anden årsag til at jeg har fået noget nyt musik ind under huden, er fordi jeg i 2015 startede mit engagement her på Poplish og på den måde fået lyttet til en masse nyt og spændende musik.

De koncertoplevelser der har betydet mest for mig i år, er koncerter med hhv. ‘Marvelous Mosell‘ (i Store Vega) og bandet ‘Vi Sidder Bare Her‘ der er en konstalation af Mikael Simpson, Jørgen Leth og Frithjof Toksvig.

Marvelous Mosells koncert, er kommet på min top 3 over koncertoplevelser jeg har haft på Vega. Stemningen var helt vildt positiv og folk dansede og fyrede den generelt bare herre meget af, men hovedpersonen Marvelous Mosell, der blev bakket godt op af Tue Track der stod bag mixerpulten, var også helt exceptionelt oplagt og hélt fremme i danseskoene. – det var en fantastisk koncert.

Vi Sidder Bare Her‘ er et band jeg vil anbefale alle, at give sig tid til at lytte lidt til.

Kan man ikke li’ Jørgen Leth, eller hans stemme, så er det fair nok, men hvis man omvendt som mig, synes at Monsieur Leth er en fantastisk og inspirerende personlighed, så vil man helt sikkert kunne lide bandet.

Projektet går ganske enkelt ud på, at Jørgen Leth, med sin unikke og ikoniske stemme, fortæller anekdoter fra sit liv, og om betragtninger og observationer i hans hverdag – dette bliver tilsat elektronisk underliggende beats, fra Mikael Simpson og Frithjof Toksvig.
Det er meget afslappende at lægge øre til, men ikke noget man kan høre mens man er sammen med andre, man kan ikke havde det kørende som baggrundsmusik.
Man skal høre det når man er alene, hvis man kører i tog, eller bare stener. Det skal man altså! 🙂

Min top 3 på Vega er i øvrigt ‘The Whitest Boy Alive‘, ‘Marvelous Mosell‘ og så canadiske ‘Chromeo‘.
Cut Copy‘, ‘Foals(hvor forsangeren endte med at være hamrende fuld), ‘Who Made Who‘, ‘José Gonzalés‘ og ‘Familjen‘ må kæmpe om 4. pladsen.

Jeg har her i år 2015 brugt 1% mere tid på at høre musik, via Spotify, end jeg gjorte i 2014 – Antalet af timer jeg har lyttet til musik, er gået fra 1.181 timer, i 2014, til 1.192 timer her i 2015.
Det svarer til ca. 71.500 minutter, eller hvis man runder op – til 50 (!)..50 hele dage, med uafbrudt musik i ørene.
Her skal timerne med min pladespiller eller andre medier så også lige lægges oveni.

Men ja, jeg går rigtigt meget op i musik, og jeg sætter pris på at høre meget musik.

I 2015 var det det legandariske funk-band ‘The Isley Brothers‘ jeg lyttede mest til.
Jeg fandt en dag en plade, hvor der var nogle ekstremt fede og funky sange på, og da dette album var vanvittigt godt, købte jeg nogle flere plader med dem og opdagede hvor meget fedt musik de egentligt har lavet – og når jeg ikke lige hørte dem på pladespilleren, så har jeg så åbenbart hørt dem vold-meget på Spotify.

Det skal også lige nævnes, at jeg er typen, der, når jeg hører en sang jeg rigtigt godt ka’ li’, så hører jeg den 60 gange i træk, eller for ‘The Isley Brothers’ tilfælde, indtil videre 156 gange – dog ikke i træk.
Den sang jeg har hørt flest gange i år, er ‘Hope You Feel Better Love Pts. 1&2’. Tjek sangen og bandet ud i min playlist nedenfor.

Jeg har lagt øre til 2.076 forskellige kunstnere.
Det er 700 flere forskellige kunstnere, end forrige år – hvilket nok hovedsageligt igen skyldes, at jeg har skiftet P3 ud med P6 Beat, men også at der i 2015 har været væsentligt flere delinger og anbefalinger af nye kunstnere og sange, blandt mine venner.

Jeg startede året ud med at lytte rigtigt meget til ‘Hot Chips‘ fantastiske album ‘Why Make Sense’, hvilket jeg også kastede 5 stjerner efter, som du kan læse her.

Herefter var det jeg fandt denne føromtalte plade, med ‘The Isley Brothers’, men jeg skal også lige love for, at jeg i foråret fandt en vinyl, med funk-legenden ‘Bootsy Collins‘.

Hvis du ikke kender Bootsy, så giv dig tid til at høre et par af hans sange fra min playliste nedenfor.
Bootsy’s album fra 1982 ‘The One Giveth, the Count Taketh Away’ er det album jeg ifølge Spotify, har hørt allermest og det skal nok også passe.

Det er et vanvittigt fedt disko-funk album, nærmest en greatest hits og det skal siges, at jeg virkelig er en sucker for en løssluppen og funky basgang, og det er der masser af på dette album – det er for fedt.
Det er i særdeleshed fedt, fordi jeg godt kendte til Bootsy Collins, men ikke rigtigt havde gået i dybden med hans udgivelser – Jeg kendte ham mest som en kunstner der var ‘featuring’ på en masse sange, og som bas spiller i George Clintons Parliament band.
Men når man så finder og hører et album (der for mig) er så fedt som det her album er, så øges ens iver efter at udforske genren og kunstneren og det er det der er så fantstisk ved musik – at man hele tiden kan få nye oplevelser og finde nye kunstnere der udvide ens musikalske horisont, det er fascinerende.

Hen omkring sommer, lyttede jeg virkelig meget til bandet ‘Jungle‘ og deres album med samme navn ‘Jungle’. Det er det album jeg har hørt næst-flest gange i år – det er også et meget anbefalelsesværdigt album, alle sangene er gode.
Det er sådan et album, man bare kan sætte på, uden at skulle skifte sang – prøv og hør det.

En rigtig fed aha-oplevelse jeg havde, ved at lytte til P6 Beat, var, da jeg for første og indtil videre eneste gang, hørte ‘Sun Kil Moon‘, i radioen, med sangen ‘Birds Of Flims’.
Det er ikke den sang jeg har hørt flest gange i år (5.plads), men det er nok den sang hvor jeg har tænkt mest over teksten og efteranalyseret den.

Jeg lytter normalt aldrig efter teksterne i sange, jeg er melodi-mand, så hvis melodien er fed og catchy, så er jeg på – og det kan typisk defineres indenfor 10 sekunder, hvorvidt jeg vil kunne lide sangen eller ej. Men ‘Birds Of Flims’ var noget særligt, den varer iøvrigt lidt over 9 minutter.
Det er en stille og rolig sang, med akustisk guitar og så er der et mærkeligt og ligegyldigt instrumentalt stykke, inde midt i sangen og for at det ikke skal være løgn, så har jeg ydermere hørt, at Mark Kozelek, der er sanger i Sun Kil Moon, skulle være en kæmpe selvhøjtidelig idiot, men ikke desto mindre så blev jeg virkelig draget af hele tekstuniverset og hans oplevelser (som han synger om) under indspilningen af filmen ‘Youth‘, (hvor han spiller sig selv) at jeg decideret fik lyst til at tage en forlænget weekend, hoppe ind i min bil, køre til Schweiz, bo på det hotel han synger om, gå rundt i byen, være en levemand og en gentleman og bare nyde naturen og tilværelsen dernede.
– Det blev det dog ikke til…

I 2015 har jeg anmeldt og fået øjnene op for en del nye danske kunstnere.
Jeg glæder mig til at høre mere til ‘ShyShyShy‘, ‘Gottschalk‘, ‘O/RIOH‘, ‘Moses:”Andreas‘ og fra de mere etablerede bands, så ser jeg frem til kommende nyt fra ‘Who Made Who‘ og ‘Vi Sidder Bare Her’.
Mon ikke også ‘When Saints Go Machine‘, snart kommer med noget nyt? og hvad fanden blev der af ‘Mont Oliver’?..

Da P6 Beat i 2014 afholdte deres koncertarrangement, P6 Beat Rocker Koncerthuset, hvor de præsenterer deres bud på spirrende og kommende musikalske stjerner, optrådte ‘Blaue Blume‘ som værende relativt ukendte, men man må sige, at de er blevet meget anerkendte her i 2015.

I år, til selv samme koncertarrangement, var der en århusiansk pigegruppe (3 søskende på hhv. 16, 16 og 18år), der optrådte.
Alle 3 meget smukke, fulde af rockstar-attitude og en lyd som ingen andre har i DK lige nu – bandet hedder ‘Velvet Volume‘ – dem tror jeg helt sikkert vi kommer til at høre meget mere til i 2016.

Du kan se deres live optræden her. – Det er ret fedt. Alle i salen rejste sig efterfølgende op og gav dem stående klapsalver.

Afslutningsvis vil jeg bare sige, at ja – ligesom så mange andre gutter, så synes jeg sgu også at Justin Biebers ‘Sorry’, er m.e.g.a fed!

Tak fordi I læser med – Det sætter vi stor pris på.

May The Funk Be With You.

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Lasse Jakobsen
Lasse Jakobsen
Partner & Medejer af Poplish.dk - Disco-Funk Connoisseur

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her