Basbloggen: De største klassikere

Ho-ho-ho-hooooooooly shiiiit, nu er julen her! Men ingen jul uden bas til dit fjæs, så her kommer der en masse af de største klassikere, som du kan sætte i ørene, når farmors snak om din fremtid bliver for meget og rødvinen glider for langsomt ned.

Bare rolig, jeg er i gang med at skabe jer den ultimative spilleliste til jeres nytår, men indtil nu må I nøjes med et håndpluk af mine ultimative yndlingsklassikere.

 

Første nummer på din juleliste er en ægte classic, som aldrig bliver gammel eller dårlig: The Hum. Hvis du ikke skal se videoen for at høre musikken, så gør det for at nyde Charlie Sheens optræden.

http://https://www.youtube.com/watch?v=exJlapzPnlc

En Tomorrowland-klassiker, som hurtigt kan sætte skub i juledagene og ventetiden til nytår.

Og når nu vi leder efter de største og de bedste af klassikerne, så kan vi heller ikke komme udenom gode, gamle Steve Aokis ‘Boneless’, som fik en genfødsel sidste år, da nummeret blev genudsent med Kid Ink på vokal.

http://https://www.youtube.com/watch?v=gl2p4G3CUrI

Her får I dog originalen, som er den mest ægte af alle versioner.

Hvis bliver tilbage i tiden lidt, så finder vi Nicky Romeros ‘Toulouse’, som i den grad satte ham på verdenskortet som en fyr med styr på sit shit. En af mine personlige favoritter, som har været fast på spillelisten, når der skulle være idiotfest.

http://https://www.youtube.com/watch?v=KrVC5dm5fFc

En guldfugl, som også brød igennem med et monsterhit, er den unge Martin Garrix. Stjerneskuddet har taget verden med storm og samarbejdet med alle de største. Vi kan ikke komme udenom ham, derfor er hans ‘Animals’ også med på listen:

http://https://www.youtube.com/watch?v=gCYcHz2k5x0

Jeg vil slutte af og ønske jer allesammen en rigtig god jul med det nummer, jeg anser som det mest klassiske af alle nymoderne EDM-hits. Den største af de største: Tremor.

http://https://www.youtube.com/watch?v=9vMh9f41pqE

Se også

spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her