The London Souls: Vi spiller hver koncert, som var det den sidste

Du har måske ikke hørt om duoen fra New York, der går under navnet The London Souls, men de har eksisteret siden 2008. Deres musik er som intet andet på markedet lige nu, og sender tanker mod de glade 70’ere og denne periodes rockmusik.

Vi mødte dem inden deres opvarmning for Billy Idol i sidste uge.

The London Souls består af Tash og Chris; to unge mænd, der brænder for det de laver og som netop har udgivet deres andet album med titlen Here Comes the Girls. Et album, der har været forsinket i tre år, på grund af et trafikuheld, der sendte forsanger Tash i koma.

“Det er fantastisk at være tilbage,” fortæller trommeslageren Chris, “selvom det kan give et andet perspektiv at holde en pause og trække stikket ud i noget tid, så er vi taknemmelige for, at vi kan komme ud og spille igen.” Hvorefter han bliver afbrudt af forsangeren Tash, “taknemmelige for at være i live!”

Og det kan mærkes. Tash i 2012 blev påkørt af en bil. En påkørsel, der var så voldsom, at han lå i koma i lang tid efter, hvilket gjorde, at fremtidsudsigterne for The London Souls ikke så gode ud. Da Tash vågnede, kunne han end ikke huske, at de havde et færdiggjort album, der lå klar til udgivelse. “Da jeg vågnede havde jeg fuldstændig glemt alt om albummet, så da jeg hørte det igen, endte det med at spille en stor rolle i min helingsproces.”

Selvom en så drastisk oplevelse har sat sine spor hos duoen, er deres nye album præcis det samme som det, de færdiggjorde i 2012, for en ulykke skal ikke definere deres karriere – eller resten af deres liv.

“Vi var virkelig glade og tilfredse med albummet før ulykken, så vi syntes ikke, at vi skulle ændre noget bare pga. en ulykke. Vi har været virkelig stolte af det nye album, da det er mere “ægte” end det første. Det eneste, der skulle laves om, var billederne. De skulle selvfølgelig opdateres, da vi ikke ser så unge ud mere,” fortæller Chris.

Selvom albummet er det samme, som det var i 2012, så repræsenterer det nye album drengene mere end deres første, for hvad der før var en trio, er nu kun en duo – og derfor er sangene mere komprimeret og indeholder essensen af, hvad The Londons Souls er, ifølge de to bandmedlemmer.

“Vi satte ingen kasser på sangene og på os selv. Der var ingen regler. Vi havde mulighed for at gå i dybden med musikken på det nye album.”
Chris og Tash færdiggør hinandens sætninger og taler i munden på hinanden. De nikker når den anden taler og er enige om, hvilken vision de har med musikken. Det her er ægte musik. Vi sveder, bløder og brænder for vores musik og for den lyd vi har,” siger Chris imens stoltheden er tydelig at se.

Selvom bandet har 7 år bag sig, er de stadig ukendte i Danmark, så da de bliver spurgt om, hvorfor de danske musikinteresserede skal sætte sig ned og lytte til deres nye album, griner de. “Vi vil ikke tigge og bede om, at folk skal lytte til os, men ‘keep an open mind’ og vær klar til at blive overrasket.”

The Londons Souls tager lytteren tilbage til roden af New Yorks rockkultur, hvor musik er uden elektroniske lyde, og god musik bliver lavet på rigtige instrumenter.

Alle sangene på det nye album er forskellige, og hver især tager de lytteren på et nyt eventyr til reggae-, blues- eller rock’n’roll kulturen. Chris nævner selv, at sangen Run Zombie, Run indeholder alle deres genrer i én enkelt sang, men at det nye album skal lyttes fra start til slut for at få et indblik i, hvem The London Souls er. Det er et band, der bliver ved med at overraske og bliver ved med at vokse med tiden. De trækker paralleller til ‘de gode gamle dage’, men bruger samtidig små gode lyde fra nutidige genre.

The London Souls har sjæl, charme og Jim Morrison-hår. De er nye i Danmark og laver musik, som du har hørt før, men aldrig rigtig har lyttet til.

Støt The London Souls og berig din musiksamling; køb albummet på iTunes.

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Nanna Frank
Nanna Frank
Regelmæssig koncertgænger med hang til musik, der stadig lugter lidt af øvelokale. Svært begejstret for den klassiske rock, den nye elektronik, den drømmende ballade og den velskrevne popsang.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her