Efter et enkelt års fravær var Kim Larsen igen tilbage under bøgetræerne. Hvor de seneste mange måneders hårde sygdomsforløb måske havde sat sine fysiske spor, var det alligevel en umanerligt veloplagt Larsen, der - med et lige så oplagt publikum - satte gang i Bøgeskoven.
Alvoren dominerer på den danske musikscene. Og det er en skam, for latter er ofte den største forløsning, ligesom humor får kradse sandheder til at glide nemmere ned.
Det havde nær udviklet sig til kaotiske tilstande, da Kim Larsen & Kjukken efter tyve minutters koncert måtte melde, at de holdt en lille pause, fordi der var for meget pres på.
Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.
De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.
