Kim Larsen & Kjukken – Korrekt booking, forkert tid og sted

Det havde nær udviklet sig til kaotiske tilstande, da Kim Larsen & Kjukken efter tyve minutters koncert måtte melde, at de holdt en lille pause, fordi der var for meget pres på. Og man undres ikke det store pres, men når alt kommer til alt, så var der ikke meget at se på alligevel oppe ved Rytmescenen.

Bevares, det lød godt, folk elskede det, og hvis man sætter presset til side, var stemningen ganske udemærket. Men der var ikke den store forskel på at presse sig op i baren ved scenen eller presse sig op i baren på en lokal beværtning, hvor der blev spillet Kim Larsen på jukeboksen.

Kims store stemme blev næsten overdøvet af – mostly – rigtige voksne, som havde en god promille på og en endnu større fest i hinandens arme. Dem af dem som altså kunne trække vejret, forstås.

Man undres. Rygterne går på, at Kim Larsen ikke vil spille på Bøgescenerne, som han ellers har gjort før. Dengang var skoven også proppet til randen, og det var ikke til at komme frem og tilbage. Hvorfor går Smukfest så på knæfald og lader ham bestemme – og samtidigt håber på, at MØ tiltrækker nok oppe ved Bøgescenerne, så der er til at komme til længere inde i skoven?

Hvis det nu ikke passer, så er det bare en dårlig planlægning af Smukfest. La Roux, som spillede tidligere på aftenen på Bøgescenerne, tiltrak utrolig langt fra, hvad der kan være ved Smukfests hovedscene. Det er selvfølgelig svært at vurdere hypen på en person flere måneder forud for koncerten, men hurtigt bud herfra var også inden i dag, at Kim Larsen var for stor til at spille på den næststørste scene.

Sådan er der så meget. Konklusionen må være, at musik eller ej – folk, der kom for at høre Kim, kom for at holde en fest. Det gjorde de før, under og efter afbrydelsen, og havde det været et jam band, havde der også været fest, og havde det været nede på en af barene, de holdt Kim Larsen-tema, så havde der været fest.

Hør Kim Larsens største hits HER
Se hele Lasse Lagonis galleri fra koncerten HER

Kim Larsen, Kim Larsen & Kjukken, Smukfest, Smukfest 15, Smuk15
Foto: Lasse Lagoni

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

For mange mennesker og for lidt grund til at stå så presset betyder ærgerlig fornemmelse under koncerten, hvis ikke promillen er høj nok. Huskekage til Smukfest og håbet om et nyt forsøg til Kim og Co. Selvfølgelig på Bøgescenerne.Kim Larsen & Kjukken - Korrekt booking, forkert tid og sted