Smukfest fik, hvad de ønskede, og publikum fik, hvad de kom efter, da Rasmus Seebech åbnede Bøgescenerne med popsange fra øverste hylde og fællessang, som ikke lod et stemmebånd stå stille.
Da Så længe, vi danser havde åbnet showet, satte Uanset og Jeg falder niveauet for skråleriet. Og det stoppede ikke igen, før Seebach lukkede og slukkede med Øde ø og Natteravn. Smukfests publikum elsker tydeligvis Rasmus Seebach, og kærligheden gik begge veje, da Danmarks popkonge kom, så og sejrede.
Hvad meningen er med det amerikanske High School-koncept, er svært at gennemskue, men indrømmet, quarterbacken RS’s (som der stod på trøjerne) stjernestatus er ikke til at tage fejl af. Han ejede Bøgescenerne fra første strofe, og det er ikke mange strofer, Rasmus Seebach sang uden det store Smukfest-kor.
Det er da også umuligt ikke at synge og klappe veloplagt med, når Seebach leverer Under stjernerne på himmel, I mine øjne, Lidt i fem, Millionær og Den jeg er. Alligevel skal man langt ind i koncerten – og langt tilbage i tiden – for at finde højdepunktet, men man skal være yderst hårdkogt for ikke at få gåsehud af fællessang med Min engel, min engel, min engel, forevigt, forevigt, forevigt, jeg elsker, jeg elsker, jeg elsker, kun dig, farvel min engel …
Skal man anklage Rasmus Seebach for noget, så er showet pænt og velkomponeret ned til mindste detalje. Intet kan hyle popstjernen ud af den – ikke engang et yderste veloplagt Smukfest-publikum. De gav alt, hvad de havde, mens Rasmus Seebach og det velspillende band kun gav, hvad de havde planlagt. Men publikum fik, hvad de kom efter, og Smukfest fik trukket mennesker i skoven.
Klik her for at se mange flere fantastiske billeder fra Rasmus Seebachs åbningsbrag.
