Seal både sejrede og fejlede i Tivoli Friheden

Koncerten med engelske Seal fredag aften i Tivoli Friheden var en koncert, som var præget af en atmosfære af ligegyldighed og manglende dybde, men ud over scenekanten – det kom han.

18 år skulle der gå, før den engelske sanger Seal besøgte Danmark igen.

Hans seneste danske koncerter fandt sted i 2005, hvor han optrådte i Falkoner Salen og Vejle Musikteater. Men fredag aften var det Tivoli Friheden i Aarhus, der lagde scene til koncerten.

Seal satte sit uforglemmelige præg på publikum med sin ekstraordinære stemme, der betragtes som en af de mest genkendelige nogensinde. Han formåede smukt at fusionere pop, R&B, soul og glæde under koncerten.

Glæden var tydelig fra koncertens første nummer, “Crazy”, hvor den 60-årige sanger indtog scenen med en selvsikkerhed og karisma, der viste, at han var glad for at optræde på dansk jord igen.

Selvom det aarhusianske publikum havde travlt med at nyde deres Nordlund-drinks, formåede Seal og resten af bandet alligevel at få dem til at glemme sugerørene og synge med på musikken. Numre som “The Beginning,” “Deep Water,” og hittet “Future Love Paradise” fik publikum til at synge med.

Det skulle have handlet om musikken, men det gjorde det bare ikke.

Anmeldelsen fortsætter under billedet

Seal, Tivoli Friheden
Foto: Lasse Lagoni

Ligegyldige dating-metaforer indhyllede hele koncerten, hvor man blev bombarderet med budskaber om at holde tilbage, give igen, være fyldt med glæde og lommefilosofi om, hvordan telefoner ødelægger og stjæler vores liv. Der blev talt om, hvordan enden i virkeligheden er begyndelsen på noget nyt, og hvordan intimitet er lig med sårbarhed.

Det kan være lidt trættende, ikke sandt?

Seal lød præcis som han gør på sine ikoniske albums, og det var netop på grund af disse albums, at hele koncerten fandt sted. Den var en del af en 30-års jubilæumsturné for de klassiske albums “Seal” fra 1991 og 1994.

På scenen havde Seal et ekstremt talentfuldt band, der leverede musik på et enestående niveau uden fejl under hele koncerten. Med deres fængende rytmer og lidenskab kunne man virkelig mærke intensiteten og samhørigheden i bandet.

Dog kan man sige det modsatte om en stor del af koncertens format.

Anmeldelsen fortsætter under billedet

Seal, Tivoli Friheden
Foto: Lasse Lagoni

Fuldstændig fladt

Seal tilbragte faktisk en betydelig del af tiden væk fra publikummet, og selvom det lyder godt på papiret, faldt det helt til jorden. Det er spændende, når en kunstner synger en sang blandt publikum, men når neongule vagter danner en cirkel, hvor Seal kan stå, virker det bare ligegyldigt. Især når denne del af optrædenen blandt publikum udgør næsten en tredjedel af hele koncertens varighed.

Hvis man også tager i betragtning, at Tivoli Friheden mangler erfaring med storskærme og kameraføring, bliver oplevelsen bare ligegyldig, og ingen får rigtig glæde af det. Tilfældigt placeret blandt publikum stod Seal og sang introduktionen til den ikoniske sang “Kiss From a Rose.”

På meget kort tid mistede sangen sin legendariske status og føltes mere som en flad sodavand, der havde været åben for længe. Den næsten majestætiske stemning, der normalt følger sangen, blev forvandlet til en fællessang med et aarhusiansk publikum, der lød mere som en gruppe tonedøve studenterhuer på tredjedagen.

 Anmeldelsen fortsætter under billedet

Seal, Tivoli Friheden
Foto: Lasse Lagoni

Det helt forkerte sted

Først ved koncertens næstsidste sang, “Get It Together”, trådte Seal igen frem på scenen. I sangen synger han “I have something for you”, og hvis man troede, at han havde en velsmurt koncert med sig fra start til slut, tog man grueligt fejl.

I stedet fik vi 10 sange, hvor det bedste var i starten, og det værste var i slutningen. “Live’s Divine” var den afsluttende sang i den 84 minutter lange koncert, hvor Seal igen forsøgte at få det aarhusianske publikum til at synge med.

Det fungerede ikke første, anden eller tredje gang, så det kom ikke som nogen overraskelse, at det ikke virkede til sidst. Det var en gåde, hvorfor den fantastiske 60-årige Seal ikke bare sang solo.

Selvom koncerten med Seal var musikalsk god, var den også dårlig. Koncerten fredag aften var placeret på det helt rigtige sted og havde de helt rigtige (men få) sange, men det virkede som om, at Seal var det helt forkerte sted.

Lad os håbe, at der ikke går 18 år, før han kommer tilbage.

SÆTLISTE

  1. Crazy
  2. The Beginning
  3. Deep Water
  4. Future Love Paradise
  5. Bring It On
  6. Prayer for the Dying
  7. Killer
  8. Kiss from a Rose
  9. Get It Together
  10. Love’s Divine

Vil du se flere billeder fra koncerten, kan du klikke lige her!

Seal, Tivoli Friheden
Foto: Lasse Lagoni

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her