George Ezra leverede massiv dansefest på Tinderbox

Oprindeligt var George Ezra planlagt til at spille på sidste års Tinderbox, men måtte aflyse koncerten dagen inden på grund af, at han mistede stemmen. Spoler vi tiden et år frem står vi her. På Tinderbox, og stemmen har aldrig lydt bedre. 

Der gik ikke mere end et par sekunder før den engelske singer-songwriter Gerorge Ezra fik alle foran Blå Scene til at kridte danseskoene og feste løs.

Med energiske “Anyone for You (Tiger Lily) og “Cassy O’” som start på koncerten fik den 30-årige englænder og det syvpersoners yderst velspillende band sat gang i Tinderbox sent lørdag aften. En opgave, som hovednavnet Red Hot Chilli Peppers ikke lykkedes med.

Med hyggelige anekdoter om løst og fast blev Tinderbox præsenteret for ”Get Away” og ”Gold Rush Kid”, hvor energiniveauet ikke kun fyldte Blå scene men spredte sig til hele Tusindeårsskoven. Setlisten blev fulgt efter med “Hold My Girl”, “Manila” og “All My Love”. De er alle tre er gode sange, men som energimæssigt var helt malplaceret og tog luften ud af ballonen.

Havde det været på første dagen, så havde det måske været passende, men på festivalens sidste dag ville folk ikke slappe af – de ville have hvert eneste skrål, energiudløsning og fest ud af de sidste timer. Det var for kontrastfyldt i forhold til resten af koncerten, og passede ikke ind i de rammer han havde opsat for sig selv.

Helt anderledes var det ved de meget populære “Green Green Grass” og “Blame It On Me”. Vi havde her med musik at gøre i en yderst høj kvalitet, hvor selvsikkerheden og glæden var ustyrlig. Så ustyrlig, at han efter sangen hoppede af glæde.

George Ezra, Tinderbox, TB23
Foto: Lasse Lagoni

Hengivelse til musikken

George Ezra tilstedeværelse på scenen var personlig, og det lignede, modsat andre, som om, at han virkelig have glædet sig til at spille på Tinderbox.

Ved den country-pop-rockende ”Paradise”, kunne man høre den dybde og kant, som George Ezra besidder, og det var forfriskende at høre ham i en mere rå installation frem for de mere forfinede popnumre.

Mod koncertens afslutning blev megahittet ”Budapest” spillet til stor begejstring for det syngende publikum. De ville nemlig gerne synge med på ‘ooh, you, ooh’ delen, og dét gjorde de. Så kraftigt og så tonedøvt, at hovedpersonen ikke kunne modstå en kækbemærkning og korrigere med et “It’s off’, men det var publikum ligeglade med – det samme var Ezra.

George Ezra virkede så rolig i sin natur, og det lød til, at det forekom som det mest naturlige for ham i verdenen at stå på en scene og fremføre sine sange. Derfor var det også anderledes at høre “Dance All Over Me”, hvor vokalen lød mere rå og kantede end de forfinede tidligere numre. Slutteligt spillede han megahittet ”Shotgun”, og med over 831 millioner afspilninger på Spotify skulle man have boet under en sten for ikke at kende sangen.

Sangen var en kulmination, der fik alle foran Blå Scene lørdag aften til at hengive sig til musikken.

En hengivelse der i stor stil blev båret igennem af engelsk charme og et stortalent, der forstår sig på musikken.

Vil du se flere billeder af koncerten, kan du klikke lige her!

George Ezra, Tinderbox, TB23
Foto: Lasse Lagoni

Se også

Aldrig har K.B Hallen været omfavnet af så meget kærlighed og karisma

Stemningen har aldrig været mere rolig, men samtidig så...

Nu har det modne publikum fået øjnene op for Dopha

Torsdag den 25. april dannede Musikhuset Aarhus intime Lille...

En lavmeldt, men fortrolig stemning med Guldimund

Sådan kunne stemningen snildt beskrives, da man trådte ind...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her