Aphex Twin på Syd for Solen: Psykedelisk freak show tager kegler

Koncerten med Aphex Twin fredag aften på Syd for Solen var en visuelt og sonisk spektakulær oplevelse, der tog publikum med på en rejse ind i både fremtiden og fortiden.

Med en imponerende opstilling bestående af en tredelt terningformet skærm der svæver over ham, flankeret af to slanke høje skærme på hver side, skabte Aphex Twin fredag aften et futuristisk visuelt landskab. 

Bag Aphex Twin gemmer den britiske musiker og producer Richard D. James sig. Han blev født den 18. august 1971 i Irland og voksede op i Cornwall i England, hvor han tidligt udviklede en passion for musik og eksperimenterede med elektroniske lyde og synthesizere allerede som teenager. Hans kreative og innovative tilgang til musik blev hurtigt tydelig og banede vejen for en enestående karriere inden for elektronisk musik, som fredag aften tog ham på Syd for Solen i Søndermarken på Frederiksberg.

Den 51-åriges musik er som et kalejidoskopisk lydunivers, hvor det komplekse og det enkle eksisterer side om side. Det viste han særligt under aftenens koncert, hvor det ene øjeblik var helt stille, og to sekunder senere var det bombastisk og energifyldt med grønne og blå lasere over det hele.

Hans kompositioner kan være både minimalistiske og overvældende, kaotiske og strukturerede. Det er netop hér, at Aphex Twin er i sit rette element. 

Aphex Twin @ Syd for Solen 2023.

Guddommeligt og dyster

Koncerten varede 90 minutter, og i alle minutterne var hele settet visuelt overlegen for alt, hvad der før har været. I 90 minutter forsøgte han at skabe et unikt univers, hvor musikken skiftevis bevægede sig mellem det guddommelige og det dystre.

Koncerten kombinerede harmoni og disharmoni på en måde, der udfordrede og fascinerede det cannabis-rygende og mange øl-drikkende publikum. Med forvrængede baslinjer, skæve synthesizere og komplekse melodiske strukturer skabte han fredag aften et lydlandskab, der var lige dele forvirrende og fortryllende. Og det virkede

Der er nemlig ingen, der lyder som Aphex Twin. Det er også derfor, at det er utrolig fedt at opleve sådan en som ham. 

Overalt på festivalscenerne i kongeriget Danmark er det efterhånden blevet det samme, og hvor NorthSide i Aarhus og Heartland i Egeskov førhen brystede sig af at være specielle og have musik, som er specielt og anderledes er der nu kommet en ny, og meget bedre, barn i klassen. 

Ved at have Aphex Twin på plakaten markerede Syd for Solen sig som det nye barn.

Vil du se flere billeder af det spektakulære show, kan du klikke lige her!

Aphex Twin @ Syd for Solen 2023.

Se også

Savage Rose gjorde os til børn igen – de åbnede vore øjne og fik os til at se

Det var ikke bare sublime ørkenroser, der leverede en af dansk musiks fineste oplevelser på årets første forårsdag. Der var også tale om en poetisk trolddom, som lukkede selve lyset ind. Musikken var midlet, men kærligheden var målet. Den var til stede i hvert minut!

Aldrig har K.B Hallen været omfavnet af så meget kærlighed og karisma

Stemningen har aldrig været mere rolig, men samtidig så...

Nu har det modne publikum fået øjnene op for Dopha

Torsdag den 25. april dannede Musikhuset Aarhus intime Lille...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her