Nattefesten med Stormzy udeblev

Som en græsk gud indtog den engelske rapper Stormzy rød scene natten til fredag, som var det var hans andet hjem. 

Taget i betragtning at Stormzy er et blandt tre hovednavne til festivalen i Odense, så var der utrolig få mennesker til koncerten. To minutter inden koncertstart var det muligt at komme utrolig tæt på scenekanten. Det er usædvanligt, og må naturligvis føre til selvrefleksion ved Tinderbox.

I halvanden time føltes det som om, at de fleste sange ikke var egnet til en nattefest, som den Tinderbox havde håbet på, da de bookede ham. Med undtagelse af åbningsnummeret “Big Michael” og “Audicity” var de første 11 sange anti klimatiske og føltes utrolig malplaceret i en festival-opsætning som den, der var ved rød scene. Lidt det samme skete, da han spillede i Royal Arena i 2020. Det er altså ikke fem år siden, at du sidst var i Danmark. 

Hverken “Crown” eller “Own It” kunne få det ellers veloplagte publikum til at røre på sig. Hvad der derimod rørte på sig, var det imponerede sceneshow. Med lamper både foroven og i siderne, var det et lysshow af helt andre dimensioner. Særligt “First Things First” var visuelt utrolig flot. 

Anmeldelsen fortsætter under billedet.

Stormzy, Tinderbox, TB22
Foto: Lasse Lagoni

Massiv publikumsflugt 

Stormzy var programsat til at spille i halvanden time, fra 00:30 til 02:00, men koncerten varede kun én time. Det er i sig selv ikke et problem, men problemet er, at Stormzy brugte en stor del af koncerten på at spille sange, som publikum ikke kunne få lov til at gå amok over.

Det var først ved sang nummer 14, Big for Your Boots, at energien for alvor kom tilbage. Med CO2 kanoner og flammer fik han  tag om publikum, og det er dét, som han normalt er så umenneskelig god til. Menneskene foran rød scene valgte under ”Blinded by Your Grace, Pt 2”, at igangsætte en massiv publikumsflugt. De gad ikke høre de stille sang. Intensiteten skal være høj. 

Iført mørke sko, mørke bukser og den efterhånden karakteristiske sorte tank-top spillede Stormzy en mærkværdig nattekoncert, som aldrig kom op i det niveau, som han før har præsteret. Under koncertens sidste sang, ”Vossi Pop” kom energien endelig op på det niveau, som det bør være. 

Men det var en koncert for sent.

Vil du se flere billeder af Stormzy, kan du klikke lige HER!

Stormzy, Tinderbox, TB22
Foto: Lasse Lagoni

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her