Polerede Dizzy Mizz Lizzy kørte den hjem på rutinen

Som plaster på såret ved en halvuheldig fredag aften på årets Jelling gik Dizzy Mizz Lizzy på scenen og gjorde deres ting til perfektion. Desværre fik det ikke pulsen til at stige vanvittigt meget.

Det er så imponerende, så gode Dizzy Mizz Lizzy er på en scene. Og det er et held, at vi overhovedet stadig får lov til at se dem optræde. Deres comeback i dette årti har været en ting, vi har glædet os over flere gange på Poplish.

Også fredag aften ved Scenen på Jelling Musikfestival glædede vi os til at se Tim, Søren og Martin folde deres store, musikalske talenter ud. Det startede godt, da klokken slog 23.10, og bandet gik på scenen til tonerne fra “Waterline” med dertilhørøende fyrværkeri. Lige efter bogen for et ordensmenneske.

Ligesom ved deres store koncert sammen med D-A-D i Royal Arena sidste år, var scene set-uppet igen med tre aflange skærme bag bandet, der fulgte de tre musikere hver især. Et simpelt men fedt udtryk, især når billedet på skærmene “ryster” som udtryk for, at nu er der fart på numrene.

Dizzy Mizz Lizzy, Jelling Musikfestival, Jelling18, Scenen
Foto: Lasse Lagoni

Publikum oppe forrest var glade og på, men ude i siden, hvor jeg stod, var de gamle rockdrenge trætte og virkede næsten til at snakke for at holde sig vågne til at høre “Silverflame”.

Det var også svært at få pulsen op til aftenens koncert. Det kunne være efter en lang, lang dag i den bagende sol, efter Mews og Aquas halværgerlige koncerter, eller bare fordi, Dizzy ikke kunne overraske med noget. Man ved, hvad man får, og man ved, det er i høj kvalitet.

Det eneste tidspunkt, der var overraskelsesmomenter, var, da Tim Christensen præsenterede et nummer fra den kommende plade. Et langt, tungt nummer med en lang, lang intro, som i allerhøjeste grad fangede essensen af Dizzy Mizz Lizzys lyd og dygtighed som kunstnere. Det skabte en form for ro på pladsen, da de spillede det. Folk lyttede efter. De skulle høre efter, for det her havde de ikke hørt før.

Derudover var der et enkelt øjeblik, hvor Tim havde problemer med sin guitar og måtte gå ud fra scenen for at fikse det. Det var det eneste uventede moment, hvor alt ikke var indøvet ned til mindste detalje. Og bevares, der er intet i vejen med ordentlighed. Jeg manglede bare et overraskelsesmoment, især efter at have set denne her koncert et par gange før over de seneste år.

Alt i alt lukkede Dizzy aftenen af på en god måde, og jeg glæder mig endnu mere til at se dem næste gang, for der er der forhåbentligt endnu mere nyt at få høj puls over.

Dizzy Mizz Lizzy, Jelling Musikfestival, Jelling18, Scenen
Foto: Lasse Lagoni

Se resten af Lasses vanvittige fotos HER.

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her