Steel Panther – Sexy, sjofel 80’er-glam

Det største problem ved at skulle anmelde joke-bands er at tage dem seriøst. Men Steel Panther beviste deres musikalske værd i en sværm af upassethed.

Taget i betragtning, at der var 80’er-glamrock på programmet onsdag aften, kom det bag på mig, hvor unge det meste af klientellet var. Unge piger på de forreste rækker fik det til at ligne en The Weeknd-koncert. Der blev dog kompenseret godt længere bagud i salen, hvor en del ældre mænd havde gemt sig og var klar til at lade den politiske korrekthed blive udenfor de tunge glasdøre ind til Vega.

Det amerikanske band Steel Panther tager tykt pis på glamrockens storhedstid i 80’erne, hvor håret var langt og permanentet, også på mænd, tråden var blød og looket androgynt. Derudover var det en tid, hvor alle rockbands grangiveligt væltede sig i stoffer og damer. To ting, der går igen i Steel Panthers musik, som selv først opstod i 00’erne som en komisk hyldest til simplere tider.

Teksterne er kvikke, frække og morsomme, men selvom det mest lyder som en banal version af Bon Jovi, leverer kvartetten en imponerende musikalsk kunnen. Det blev i allerhøjeste grad fremvist af guitarist Satchel, der havde en lang og imponerende solo, hvor han ud over at spille flere kendte klassikere så som “Sweet Child O’Mine” og “Do Re Mi” fra The Sound Of Music også formåede at spille trommer med én hånd og guitar med en anden.

Forsanger Michael Starrs stemme kan imponerende ting til trods for hans 52 år og mange år på scenen, hvor selv samme stemme er blevet misbrugt med høje toner. På sin højre side har Starr Lexxi Foxx, gruppens bassist, der spiller lækker med sit androgyne udtryk, en contour, der ville gøre de fleste 25-årige misundelige, optegnede øjenbryn og den smukkeste trutmund i bedste Anni Fønsby-stil.

Undervejs blev der flere gange hevet publikummer på scenen, især unge damer. Således valgte én af de udvalgte først at flashe sine bryster for hele salen og derefter snave Michael Starr på eget initiativ. Afslutningsnummeret var 20-25 unge, smukke damer, der alle kom op for at danse med til de sidste numre – her smed flere af dem også tøjet. Det må sgu være meget sjovt at være musiker, når de her ting stadig kan opstå.

Alt i alt formåede Steel Panther at fornøje og underholde på den tung og regnfuld onsdag, også selvom jeg måtte tage mig selv i flere gange lige at skulle pakke min forargelse væk.

Steel Panther, VEGA
Foto: Lasse Lagoni

Du kan resten af Lasse Lagonis fede billeder HER.

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her