Da jeg igår aftes trådte ind i et udsolgt Forum, troede jeg, at jeg blot skulle til en almindelig rockkoncert. Noget jeg har prøvet en del gange før. Men nej. Britiske Muse er flere gange blevet kaldt “det bedste liveband nogensinde”, men jeg havde alligevel mine fordomme. Disse blev manet til jorden indenfor de første 5 minutter af koncerten.
Da lyset i salen blev dæmpet, begyndte seks overdimensionerede badebolde (det er faktisk den bedste måde at beskrive dem på) at svæve rundt over publikums hoveder. Hvorfor? For at symbolisere droner. Muse havde nemlig bragt deres Drones World Tour til København på denne lumre sommeraften. Det var gennemtænkt.
De første lyde, der stormede ud af Forums forstærkere, kunne minde om kirkesang. Fortællinger om at blive dræbt ved droneangreb. Så var scenen sat.
Scenen, der stod som et podie i midten af salen. Hvilket plejer fungere ret skidt, da halvdelen af publikum i så fald ville opleve kun at se ryggen af musikerne. Denne problemstilling havde Muse dog også gennemtænkt.
De lod den rotere og havde placeret intet mindre end fire mikrofoner på scenen. Forsanger Matthew Bellamy og bassist Christopher Wolstenholme kunne altså løbe rundt mellem disse og give et show uden at være afhængige af at skulle stå samme sted i de to timer, koncerten varede.
Jeg var ligeledes imponeret over, at trommeslager Dominic Howard var blevet placeret i midten af det roterende podie – og drejede derved rundt og rundt og rundt… og rundt. Det kræver virkelig, at han ikke har en sart mave.
Albummet “Drones”, som bandet turnerede med, er et konceptalbum, der gerne skal høres fra ende til anden. Det fortæller historien om en rejse fra at blive forladt til at blive indoktrineret som en menneskelig drone, hvor Muse forsøger at sætte fokus på den måde, vi er begyndt at føre krig på – ved droneangreb og med blind loyalitet.
Derfor var det en smuk åbning, der startede med det sidste nummer på albummet: Drones. På den vis fik vi lukket albumoplevelsen for at kunne påbegynde koncertoplevelsen.
Jeg var målløs.
Decideret målløs efter en halv times tid i salen. Bandet havde formået at stykke en setliste sammen, der kombinerede sangene fra det nye album, imens de største hits som “Supermassive Black Hole”, “Madness” og “Time Is Running Out” blev spredt ud over koncerten.
Normalt når jeg til et punkt – sådan cirka halvvejs gennem en koncert – hvor jeg begynder at kede mig. Der hvor der ikke rigtig sker noget nyt. Det er opbygningen til klimakset, hvor koncerten afsluttes og en implosion forekommer.
Sådan et punkt nåede jeg aldrig at have igår. Det er kun anden gang, at det er sket. Første gang var til Go Go Berlin i sommers, hvor jeg ikke kunne give dem mindre end topkarakter.
Jeg ville ønske, at jeg kunne gøre det samme med Muse fra igår. Der er bare én ting, der gør, at de ikke når til tops. Der var simpelthen for mange instrumentalpauser. Det var fantastisk, at de formåede at lave sangene en anelse om, så det ikke føltes som om, man blot lyttede til albummet sammen med et par tusind andre; men det blev simpelthen for meget.
Interaktionen mellem band og teknik var ligeledes mageløs. Intet var overladt til tilfældigheden – og alligevel føltes langt fra påtaget, når Bellamy og Wolstenholme løb rundt på den futuristiske scene, der til dels lignede en flad version af Dødsstjernen.
Ligeledes skal det endnu engang kommenteres, at Forums lydsystem ikke er acceptabel. Det kunne ikke klare musikkens gennemborende bass og eksperimenterende lydeffekter. Der lå en konstant skinger tone under musikken, hvilket virkelig var synd.
Der er stadig billetter tilbage til ekstrakoncerten i Forum i aften. En anbefaling herfra: Køb en billet. Tag afsted. Bliv blæst væk. Det er alle pengene værd – også selvom du ender med at sidde ved siden af en midaldrende kvinde, der med en skinger stemme, overdøver musikken i forsøg på at synge med. Intet vil kunne ødelægge denne fantastisk koncertoplevelse.
Se hele Lasses galleri fra koncerten HER
Husk at følge Poplish på Facebook HER
