Mikael Simpson, Bremen
Foto: Daniel Nielsen

Mikael Simpson – En aften i hyggeligt selskab

Det blev en aften i godt selskab, da Mikael Simpson svøbte Bremen ind i humor, hygge og elektroniske finurligheder.

Folk er ved at indfinde sig på deres pladser på Bremen, da hovedpersonen selv, Mikael Simpson, kommer slentrende afslappet ind på scenen med to øl i hånden. “Er I ved at have fundet jeres pladser, så vi kan komme i gang?”, spørger han kækt og sætter sig i virvaret af grej, der står placeret i en klynge midt på scenen. Og straks får man følelsen af, at man er havnet i godt selskab med ens gamle ven Mikael Simpson, der skal spille lidt musik for os i aften.

Mikael Simpson er den gæve jyde, der er flyttet fra provinsen til stenbroen og har skiftet gummistøvlerne ud med dyre sko fra en designerbutik på Vesterbro. Den tørre jyske humor, har han dog ikke lagt fra sig – den lever i bedste velgående, og vi får mange eksempler på den denne aften på Bremen. Med et glimt i øjet kunne man kalde Simpson for hipsternes svar på Niels Hausgaard.

Denne Danmarks tour, som Simpson draget ud på, skulle egentlig have været en simpel solo-tour – bare Mikael og en guitar. Men efter overvejelser, kom Mikael frem til, at det nok havde blevet en anelse kedeligt bare at høre på ham alene på guitar. Det tror jeg nu ikke, det nødvendigvis ville have været. For Mikael kan dét, som netop Niels Hausgaard eller rigtige singer/songwriters kan, de kan være til stede, skabe nærværelse og give folk en oplevelse selv med få virkemidler.

Når det så er sagt, så det er med glæde at se, at Mikael har taget sin trofaste kompagnon og multi-instrumentalist Asger Baden med til at spille på, hvad der ligner et virvar af gamle maskiner, syntheseizere og keyboards. For det er netop den elektroniske dimension, der gør Mikael Simpsons musik spændende og interessant at lytte til.

Gamle kendinge

Koncerten starter med Du drømmer om et andet sted, og herfra svinger pendulet konsekvent mellem et musiknummer og Mikael, der fortæller sjove røverhistorier med jysk lune og glimt i øjet. Vi får bl.a. historien om, at Mikael fik et frækt tilbud i Ringkøbing af en dame, der lignede en blanding mellem Mikaels mor og Søs Egelind!

Rent musikalsk så er koncerten brygget på Mikaels bagkatalog for ja, der er ikke udkommet et nyt album. De to kammerater, Simpson og Baden, havde bare brug for en undskyldning for at komme lidt væk fra konerne (blink, blik) Og det gør heller ikke noget, at der ikke er noget nyt at komme efter, når bare bagkataloget er godt nok, og det er det: Vi får bl.a. serveret gamle hits som Morgenlys, Jeg kan se det, at du ved det og Vi to. Genhøret er dejligt, også selvom der er små skønhedsfejl undervejs. Pyt nu med det. Når musikken først spiller, så glemmer man det og nyder forestillingen. For med Mikael på jamrende mundharmonika, sfærisk guitar eller keyboard og Asger Baden, der tryller på alverdens maskiner, så er man i gode hænder hos de to dygtige musikere, også selvom teknikken til tider driller.

Hygge med stort H

I det hele taget er aftenen en yderst behagelig oplevelse, og det ord, der beskriver koncerten i Simon Spies gamle teater bedst er hygge. Det er forbandet hyggeligt at sidde tilbagelænet i Bremens gamle teatersæder, nyde en kold øl ovenpå dagligdagens gøremål, og blive svøbt ind i et blødt tæppe af Simpsons fine lyse vokal tilsat Badens elektroniske finurligheder. Det føles næsten som halvanden times mindfulness-øvelse tilsat grovkornet humor. Mikael har publikum i sin hule hånd, og der bliver lyttet og grinet begejstret igennem hele koncerten. Og man kan ikke andet end at gå afslappet og veltilpas fra Bremen efter en aften, der føles som om, man har været i gode venners lag.

Se hele Daniel Nielsens galleri fra koncerten HER

Mikael Simpson, Bremen
Foto: Daniel Nielsen