Jeg havde håbet på en tur ned ad mindernes vej med albumkoncerten, der markerer 20 års jubilæet for udgivelsen af The Miseducation of Lauryn Hill. Sådan blev det desværre ikke, dertil var sangene for omarrangeret. Til gengæld blev jeg mindet om, at sangene fra albummet stadig er lige så stærke, som de var, da de udkom for 20 år siden.
Et velspillende Lamb tog publikum i hånden og førte dem ned ad mindernes vej med deres fulde gengivelse af debutalbummet, og Store Vega fulgte velvilligt med og kvitterede med begejstring og kærlighed til bandet.
Efter en noget træg start, der virkede som ét langt forspil, lykkedes det til sidst Depeche Mode at løfte taget i Parken med de mange klassikere fra bagkataloget og skabe den fælleseufori, som kun et ægte stadionrockband kan.
Med en opadgående kurve, der startede i det dystre og melankolske og slukkede i et slags nordic noir rave, leverede Anders Trentemøller en yderst hårdtpumpende og kompetent koncert i Store Vega lørdag aften. Havde han dog bare droppet ekstranumrene, så havde koncerten været fuldendt.
Det visuelle var i højsædet, da Kent gæstede Forum søndag aften, og det var først i anden halvdel af settet, at det musikalske nåede op på samme niveau. Men da de to elementer endeligt forenede sig, endte koncerten med at blive et værdigt farvel til én af de største skandinaviske rockbands.
80’er postpunkerne i The Cure leverede en god blanding af deres karakteristiske melankolske melodier krydret med en god håndfuld dansable numre, der tydeligt skabte glæde hos publikum, både til dem var kommet for tage et tur ned af mindernes allé til 80’ernes tungsind og til dansegulvet.
Med kontant power walk, evigt vind i det store hår og en vokalpræstation, der var fejlfri, leverede Beyoncé en koncertpræstation, der var en sand diva værdig. Queen Bey er flawless, og det er netop fraværet af fejl, der gør, at aftenens koncert ender med at fremstå lidt for poleret og overfladisk.
Jeg havde håbet på en tur ned ad mindernes vej med albumkoncerten, der markerer 20 års jubilæet for udgivelsen af The Miseducation of Lauryn Hill. Sådan blev det desværre ikke, dertil var sangene for omarrangeret. Til gengæld blev jeg mindet om, at sangene fra albummet stadig er lige så stærke, som de var, da de udkom for 20 år siden.
Et velspillende Lamb tog publikum i hånden og førte dem ned ad mindernes vej med deres fulde gengivelse af debutalbummet, og Store Vega fulgte velvilligt med og kvitterede med begejstring og kærlighed til bandet.
Efter en noget træg start, der virkede som ét langt forspil, lykkedes det til sidst Depeche Mode at løfte taget i Parken med de mange klassikere fra bagkataloget og skabe den fælleseufori, som kun et ægte stadionrockband kan.
Med en opadgående kurve, der startede i det dystre og melankolske og slukkede i et slags nordic noir rave, leverede Anders Trentemøller en yderst hårdtpumpende og kompetent koncert i Store Vega lørdag aften. Havde han dog bare droppet ekstranumrene, så havde koncerten været fuldendt.
