Nik & Jay – #PæntNejTak *****

På dansk eller engelsk, i ind- eller udland. De to københavner drenge Niklas og Jannik kan lidt af hvert. Men næsten hver evig eneste gang, så ender det ud i af at være (uanset hvilken genre de bevæger sig over i) godt. Efter et års tid på engelsk, hvor det også blev til en EP (læs en anmeldelse af denne via linket: https://www.poplish.dk/?p=1643), en turné i Tyskland og opvarmning for selveste Sean Paul, er de nu tilbage på dansk.

Cirka 400.000 danskere har allerede hørt det nye nummer der har fået titlen “#PæntNejTak“, under sommerens Grøn Koncert eller et hvilket som helst andet sted, hvor man har set Nik & Jay live. Fælles for alle optrædender med nummeret har dog været, at det har startet en fest, og fået folk til at smide deres hænder op.

Nik & Jay laver som regel musik om enten kærlighed, knuste hjerter eller om fest og hvad der hører til. Her hører “#PæntNejTak” bestemt til den sidste betegnelse. Det er uptempo, og nærmest som dedikeret til alle de mennesker som lader hæmningerne blive hjemme, og bare tager i byen for at feste til den lyse morgen.

Hænge op i baren? Pænt nej tak. Hjemme og være doven? Pænt nej tak. Holde mig tilbage? Pænt nej tak“. Det er tre af de 6 ting, som Nik & Jay siger pænt nej tak til i omkvædet. For de er (med deres egne ord) “fucking på” .

Det er et utrolig lækkert beat, som skifter karakter og form flere gange i løbet af tracket. Det kan være hurtigt popstep agtigt, og inden du får set dig omkring, så er det for en stund nede i tempo, inden det igen suser frem over stepperne.
Nik & Jay ligger begge to et par sublime vokaler, som er utrolig fede, og som giver en lysten til bare at skråle med for fuld udblæsning.

Det eneste negative om nummeret, er passagen efter to minutter af nummeret. Her er nummeret helt nede i tempo, og teksten falder lidt igennem og kommer til at minde for meget om deres “Vi Vandt I Dag” (fodboldlandsholdets EM 2012 sang).

Samlet set er “#PæntNejTak” et lækkert nummer, hvor Nik & Jay allerede fra start, giver forhåbninger om et rigtig godt album til oktober. Og så er det nummer der helt sikkert skal blive hørt i radioen såvel som på dansegulvet.

Nik og Jay - PaentNejTak (Cover) ***** (5/6 stjerner)
Anmelder: Christopher Madsen. Poplish.dk

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Christopher Madsen
Christopher Madsen
Har været en del af Poplish siden begyndelsen i 2012.