Fie Laursen – Tynd pop med svag holdning

Fie Laursen, en af Danmarks største bloggere, forfatter til “Min ærlighed” og lever det vilde liv i Jægerspris, udgiver i dag hendes tredje sang. Vi har lyttet til den.

Fie Laursen blev i 2012 kendt som mobbeofferet der ville vise vigtigheden af at sætte fokus på at stoppe mobning, ved at fortælle hendes egen historie. Sidenhen har hun vundet Modeblogprisen 2015, begyndt at være youtuber, og udgivet en bog. Nu vender hun sig endnu engang til musikken og udgiver i dag   “Justin”. 

Jeg har fulgt med i Fies bloggerliv længe efterhånden, hun har været igennem nogle ting og hun har begået nogle fejl. Til gengæld har hun også været relativt god til at anerkende de fejl samtidigt. Hun udgav sin første sang “Secret” i år 2014, og udgav “Broken Soul” i 2015, men ingen af sangene har rigtig taget fart.

Man må sige at det så krævet gå på mod at komme ud med en helt ny sang, denne gang på dansk og med et lidt mindre personligt budskab. og Fies nye sang “Justin” er måske ikke helt hendes pletskud mod de danske hitlister, men det er et skridt på vejen.

Et catchy omkvæd

Sangen “Justin” handler om at sige nej tak til “fuckboys”, altså nej tak til de drenge, som ikke helt er blevet modne nok til at kalde sig mænd endnu. Den handler om at piger ikke bare kan købes med en tur til Rom og en flaske Belvedere på Arch i København.

Det er sådan set et fint budskab, det ligger godt til hendes målgruppe at synge om den selvstændige kvinde, og samtidigt sætte spørgsmålet “Hvad vil du gøre, hvis Justin Bieber spørg'”?  Desværre er sangen iført et kedeligt, og vagt popbeat der ikke rigtig har nogen videre mening.

Omkvædet er sådan et der sætter sig fast i øregangen, den slags man nemt kommer til at nynne for sig selv når man venter på bussen; og sangen er samtidigt fyldt med nogle catchy sætninger som understreger sangens popness, der gør at den helt sikkert nok skal blive spillet til forfester landet over.

Nok ikke hittet

Selvom Fie Laursens nye sang “Justin” har nogle gode elementer som budskab og dens huskbarhed bliver det nok ikke den sang der kickstarter hendes karriere inden for musikbranchen. Det er værd at huske på at vi lever i en tidsalder hvor alle har mange talenter, men hvis tredje gang ikke er lykkens gang skal man måske overveje at ligge sit fokus anderledes.

Jeg tror på at Fie Laursen er en god blogger, hun har nogle stærke fans som støtter hendes karriere, og hun har nogle talenter hun er god til at benytte sig af. “Justin” er en okay sang, ikke noget at brokke sig meget over, men nok heller ikke en man husker om 2 måneder.

Hvor der er en vilje, er der som regel en vej og hvis man er kendt har man sikkert en fordel hvis det man brænder for er at udgive musik. Jeg håber for Fie at hendes næste sang skyder hende lidt mere til vejrs end “Justin” kommer til, for i sidste ende er det altså en lidt tynd omgang pop.

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Marie-Louise Harder Pedersen
Marie-Louise Harder Pedersen
Lystskribent, glad for kaffe og citronmåne og danske indiekunstnere.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her