New Order – Gamle kendinge kunne stadig

Vidste du, at det gav større og større underskud for New Order, hver gang en single af deres store hit ”Blue Monday” blev solgt? Og at de oprindeligt kun skrev sangen for at kunne slippe for at give ekstranumre? Muligvis ikke. Dette kuriosum er blot en af mange grunde til, at New Order er meget mere end den nødtvungne fortsættelse af Joy Division efter forsanger Ian Curtis’ død i en ung alder. For med deres helt egen, meget indflydelsesrige musik har New Order været pionerer. Denne særstatus skulle de cementere, da de for fjerde gang skulle optræde på Roskilde Festival, denne gang på Arena lørdag aften klokken 21.

Her kunne man høre den karakteristiske stortromme fra ”Blue Monday” spille fra diverse telefoner hist og her, inden koncerten blev indledt med en videopræsentation. Herefter trådte bandet på scenen, og gav den godt med gas fra første færd som de entertainere med flair, de nu engang er. Lidt inde i koncerten gik de dog kortvarigt ned i kadence og kvalitet med den mildest talt fjollede ”Tutti Frutti”, hvor frontmanden Bernard Sumner ikke engang kunne få publikum med på en taktfast klapsalve.

Men efter dette lille fejltrin fik bandet igen fat i publikum med deres elektronisk bårne rock, først med ”Bizarre Love Triangle”, der fungerede som første del af en parade af stærke numre, som alle formåede at betage de fremmødte og i dén grad klappe med. Begejstringen nåede dog nye højder, da det blev tid til klassikeren ”True Faith”, inden der opstod euforisk stemning under en episk fremførsel af højtelskede ”Blue Monday”. Og modviljen mod ekstranumre var også forsvundet, da de med en kærlig hyldest til Ian Curtis, hvis billede tonede frem på skærmen imens, fik teltet til at gjalde ”Love Will Tear Us Apart” som afslutningen på koncerten. Og den slags er endda imponerende nok til, at LCD Soundsystem senere på aftenen fra Orange Scene dedikerede “All My Friends” til legenderne fra New Order.

New Order, Roskilde Festival, Arena, RF16
Foto: Lasse Lagoni

Se Lasses galleri fra koncerten HER

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Christoffer Fischer
Christoffer Fischer
Egentlig mest en filmnørd, men dog også musikelsker med hang til især rock, gerne af ældre dato, men også elektronisk musik og hiphop sniger sig ind i mine øregange.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

New Order imponerede næsten hele vejen rundt og beviste, hvorfor så mange kunstnere har fundet stor inspiration i dem.New Order - Gamle kendinge kunne stadig